Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen I Sydhavnens logo
Mobil menu

Referat juni 2021

 

Skolebestyrelsesmøde Skolen i Sydhavnen

Mødeindkaldelse

Dato: 15. juni

Tid: 17-19

Mødested

Skolens personalelounge. Der vil være mad på mødet.

Medbring

 

Skolebestyrelsens medlemmer:

Caroline Norén Stevns, Formand (Mødeleder)

Helene Wad Christansen, næstformand

Sarah Crone, Næstformand

Marianne Røder Pedersen, Forældrerep

Signe Kragelund Schmidt, Forældrerep.

Lars Ellebæk Harboe Forældrerep. Sup.

Mette Marie Knudsen, Forældrerep. Sup.

Ditte Bjerregård, Forældrerep.

Louise Slothuus Pedersen, Forældrerep., Sup.

Regina Birkemosegaard, Repræsentant fra forældrerådet i KKFO

Robert Michael Walker, Medarbejderrep.

Jannie Valentin, Medarbejderrep., lærer

Morten Biering, Skoleleder

Lotte Schultz, Souschef,

Line Rask, ledelse, referent

Rasmus Peetz, elevrådslærer

Tilstede:

Rasmus

Jannie

Mette Marie

Signe

Walker

Caroline

Morten

Mette B

Lotte

Line

Afbud:

Marianne

Helene

Regina

Sara

Ditte

Michael

Lars

Louise

Ikke meldt afbud:

 
   

Referent

Line Rask

Indbudte

 

Kopi til

 

 

 

  1.  

Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde

Godkendelse af mødeleder og ordstyrer

 

Referat: Referat er godkendt med kommentarer fra formanden sendt til referent inden mødet.

– Formanden er mødeleder og ordstyrer

 

Orienteringspunkter:

  1. Orientering

Emne: Nyt fra.

  • Nyt fra medarbejdere:
  • Nyt fra ledelse:
    1. Herunder næste års planlægning.
  • Nyt fra formand

Baggrund: Der ønskes at information om hverdagen tilgår bestyrelsen

Formål: Viden om skolens hverdag.

Referat af orienteringen:

Pædagoger: Det store optag af elever og skolens demografi er nu ved at lande og vi skal finde ud af strukturer der hænger sammen med de nye udfordringer. I år har vi åbent i KKFO hele sommerferien i denne sommer.

Lærere: Der er gang i eksamen. Skolens første mundtlige eksamener gennemføres i denne uge, udskolingens lærere er ude som censorer. Der er fagfordeling og skemalægning i denne periode. Vi er parat til sommerferie

Eleverne:

De fleste af nuværende elevrødder ønsker at fortsætte næste skoleår med opgaven. I corona-evalueringen gav eleverne udtryk for at det blev tydeligt, hvilke elever der har det svært når der er nedlukning. Eleverne har ønsket at der var skrappere krav til eleverne om fx brug af kameraer. Mange elever er mere ferme digitalt end lærerne, det giver nogle udfordringer. Eleverne har også talt om, at der er brug for den digitale dannelse, nu hvor der også er kommet et digitalt klasserum. De ældste elever i 8. og 9. klasse har fået karakterer og det har været hårdt for nogen og andre har oplevet at corona måske har gjort karakteren lidt ubrugelig. BBU-borgmester Jesper Christensen har været på besøg for se skolen og tale med elevrådsformandskabet, TR og ledelse. Formanden og næstformanden var rigtig dygtige.

Ledelsen: Vi er i fuld gang med næste års planlægning. Fagfordeling og timefordeling. Planlægningen bliver anderledes end den plejer, da der fortsat kommer nye bekendtgørelser i forhold til corona. Som det er nu er nødundervisning skudt frem til at virke frem til november. Der er givet mulighed for at understøttende undervisning bliver omlagt til to-lærer timer. Der er kommet ressourcer til skolerne til at styrke elevernes trivsel. Denne uddeling er udskudt til januar. Men en lille del bliver frigivet nu. Det vi har gjort til nu er at sige, at de lejrskoler der er aflyst i indeværende skoleår arbejder vi på bliver mulige at gennemføre næste skoleår. Vi har fuld gang i ansættelser. Der er ansat tre lærere til indskolingen da vi fortsat er en skole der vokser. Vi har orlovsstillinger oppe, de er svære at besætte, da det lige nu er lærernes marked. Sprogfagene og musik er meget svære at finde lærere til.

Åbningen af samfundet, har vi prioriteret at eleverne kan være sammen på tværs af klasser i pauserne og tysk/fransk undervisning kan være fysisk. Vi har besluttet at det skemamæssigt ikke skal betyde store skemaændringer de sidste to uger.

Hvordan sidste skoledag for 9. klasse afvikles bliver den 23/6 og det bliver i et eller andet omfang som eleverne bestemmer. Der er ikke kommet nye retningslinjer for, hvor meget der må kastes med karameller den pågældende dag.

Der er dimission/translukation den 24/6 for 9. klasse og deres forældre.

Formanden: Der har ikke været øvrige forældrehenvendelser andet en dem som er på dagsordenen. Der mangler forældre i bestyrelsen, hvilket bevirker at bestyrelsen i højere grad vil gøre brug af skolen som sekretariat end tidligere. Derudover skal er der sat et punkt på dagsordenen der adresserer muligheden for at afholde suppleringsvalg.

 

 

Punkter til drøftelse eller beslutning:

 

Emne: Kommunikation  

Baggrund:

Fortsat fra forrige møde

Opsamling på undersøgelse og WS.

Formål: Der skal laves en handleplan for at komme i mål med Princip for kommunikation.

Bilag:

Referat af beslutningen:

Der er ikke afholdt WorkShop, da der ikke har været forældretilslutning.

Emnet tages op i næste skoleår for hvordan princippet kommer videre.

Formanden ønsker, at der kommer et oplæg fra ledelsen/personalet ud fra det data der er kommet, som bestyrelsen efterfølgende forholder sig til. Ved næste formøde udarbejder Formand og Skoleledelse en procesplan for at komme i mål med et opdateret princip.

  1.  

Emne: Bestyrelsen efter ferien

 

Baggrund:

Det ser ud til at det er en mindre bestyrelse, hvad betyder det og hvad skal vi gøre?

Bilag:

 

Referat af beslutningen:

Når der er færre medlemmer i bestyrelsen end der skal være, så skal der afvikles et suppleringsvalg. Der skal være ordinært valg til næste forår. I kommunens regler, så er der i år med kommunalvalg mulighed for at holde ordinært valg til november. Morten undersøger. Under alle omstændighed skal der være et valg.

Formand og Skoleleder arrangerer et suppleringsvalg med henblik på at finde ud af, hvor mange der mangler i bestyrelsen. Og så kommer der et ordinært valg efterfølgende.

  1.  

Emne: Henvendelse fra forælder

 

Baggrund:

 

Der er kommet to henvendelser fra forældre der skal behandles

•                Eid og fejring af religiøse højtider

•                Skolens sorg/kriseplan

Formål:

 

Bilag:

Trådene med henvendelser ligger i Aula

 

Referat af beslutningen:

Henvendelse om sorg og kriseplan er besvaret fra formanden. Bestyrelsen ønsker at den kommer på dagsorden til efterbearbejdning i det nye skoleår.

 

Henvendelse om Eid og fejring af religiøse højtider. Bestyrelsens holdning er at vi er en skole der favner forskelligheder. Formanden ser på et svar på henvendelsen.

 

  1.  

Emne: Byggeri og påbud fra arbejdstilsynet

 

Baggrund:

Vi har fået nogle påbud af arbejdstilsynet. De handler stort set om emner som vi allerede selv har påpeget. Vi vil gerne informere bestyrelsen.

 

Formål:

Drøfte hvordan bestyrelsen skal indgå i arbejdet.

Bilag:

 

 

Referat af beslutningen:

Punktet kommer på igen til efteråret. Alle punkter er udskudt bortset fra det påbud om at der ikke må være personale på trædækket når det regner. Derudover er der kommet en ny Task Force på skolen. De andre to påbud handler om akustik og indeklima.

  1.  

Emne: Skolebestyrelsens årsberetning

 

Baggrund: Det er folkeskolelovens § 44, stk. 12 og 13, der omhandler skolebestyrelsens årsberetning, og her er kravene alene, at ”skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning”

 

Formål: Evaluering af året der gik

 

Bilag: Fremsendt separat via Aula

 

 

Referat af beslutningen:

Formanden har udlagt årsberetningen. Overordnet har vi været igennem endnu et år hvor Corona har domineret agendaen og indsatsområder på godt og ondt. Dog på trods af det forhold, har bestyrelsen nået at føre tilsyn med to principper og er i proces med at få bearbejdet princip for kommunikation. Alt i alt er bestyrelsens formand tilfreds med indsatsen og fremdriften der set retrospektivt er meget tilfredsstillende.

Den fremmødte bestyrelse godkender årsberetningen.

Der indarbejdes efterfølgende en tilføjelse fra ledelsen og en tilføjelse fra elevrådet. Input skal sendes til Caroline senest mandag eftermiddag.

  1.  

Emne: Næste års planlægning (Bestyrelse)

 

Baggrund:  

Fokuspunkter for næste årshjul ud over de faste punkter.

 

Formål: Opsamling og input til næste års planlægning.

 

Bilag: N/A

 

 

Referat af beslutningen:

  • Der er princip for kommunikation
  • Der er behandling af sorg-kriseplan
  • Der er et valg
  • Der er princip for KKFO
  • Derud over er der også et ønske om, at bestyrelsen får udarbejdet et princip for specialundervisningen

 

 

Punkter til kommentering

Eventuelt

 

Punkter til kommende møder:

Referat af Kommentering: