Pædagogisk tilsynsrapport 2019 for KKFO’en under Skolen i Sydhavn

Af Helle Lerche Nielsen - Pædagogisk konsulent VVK

1. Sociale relationer

Personalet fortæller om institutionens faglige forløb, som har understøttet udviklingen med sociale relationer. Effekten har været, at det har givet noget kollegialt og fagligt i forhold til klasserumsledelsen og arbejdsfællesskabet. Der observeres en større diversitet i kvaliteten i år end sidste år i dette pejlemærke, idet der er en forskellighed i, hvordan der arbejdes relationelt med børnene på observationsdagen. I de små aktivitetsgrupper ses, at personalet ofte er imødekommende og lydhøre, hvor det er mere af og til i de øvrige observationer i resten af huset. Jævnligt ses det, at flere personaler grundlæggende stiller sig til rådighed hos børnene. En del af personalet har fokus på aktiviteten eller overblikket frem for at positionere sig i børnehøjde. Dette ses mest i aktiviteterne i AULA´en. Det observeres, at en del voksne retter deres opmærksomhed mod hinanden, frem for at været orienteret mod børnene. Der er en organisering af personalet som understøtter at være til rådighed, både i de 2 Afdelinger, AULA´en og i ude miljøet.  Der er forskelle på hvordan konflikterne bliver opdaget og håndteret. Forældrerådsrepræsentanten oplever voksne der er på børnene, tydelig dialog, højt støjniveau især ved computerne. Mange aktiviteter og der kommer nye aktiviteter. Det opleves, at der er fast personale og der er en del nye medarbejdere.

Anbefaling:

Genbesøg hvilken kultur i gerne vil have. Drøft hvordan I kan stiller jer til rådighed og jeres relations kompetente handlinger i interaktioner med børnene. Anvend gerne jeres relations-vejviser og KIDS materialet.

2. Inklusion og fællesskab

Det fortælles, hvordan der siden sidste tilsyn har været i gang sat et læringsforløb ”Rummets sprog”, som har haft fokus på at udarbejde rum i rummet. Det ses på dagen, at der fortsat er plads til udvikling i forhold til at skabe tydelige rum, som understøtter forskellige lege og aktiviteter, hvilke både leder og personale også selv nævner. Desuden fortælles det, at det pædagogiske personale har fokus på at igangsætte aktiviteter ud fra børnenes interesser. Der arbejdes med ugeplaner og informationer til børnene således, at ugens muligheder og aktiviteter er mere synlige og genkendelig for børnene. Det ses, at der er adgang til forskellige typer af aktiviteter og at der er en balance imellem tilbuddet af aktiviteter og børnenes selv organiserende lege. Det observeres på dagen, at børnene er gode til at selv organiserer deres lege. De observerede konflikter håndteres ofte af børnene selv. Personalet fortæller, hvordan de – primært i deres deltagelse i skolen – har fokus på at understøtte børnenes kompetencer til at indgår i det sociale fællesskab og at der arbejdes med SMTTE med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder i projektarbejde i KKFO-tiden. Personalet fortæller, at de er opmærksomme på børn i udsatte positioner i skole. På tilsynsdialogen blev det drøftet, hvordan personalet også i KKFO-tiden kan have denne opmærksomhed.  Forældrerådsrepræsentant fortæller, at det pædagogiske personale prioriterer at samle op på børn der er stille.

Anbefaling:

• Drøft og aftal hvordan I understøtter børnenes selv organiserende lege.  Ex. hvilken roller har den voksne, hvordan placerer den voksne sig i relation til legen og hvordan kan vi skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og hvilken rolle har den voksen.
• Drøft og aftal hvordan I kan inddrage børnene i en demokratisk snak om deres hverdag/aktiviteter.
• Drøft og aftal hvordan I opsporer børn i udsatte positioner. Er der mulighed for at det pædagogiske personale kan få tid til at arbejde med f.eks. at observere en børnegruppe? I kan med stor fordel udarbejde en systematik for, hvordan det pædagogiske personale opspore børn i udsatte positioner i den pædagogiske praksis.

3. Sprog

Det fortælles, hvordan der anvendes en del computerspil og andre multimedier i forhold til turtagning og sprogforståelse, samt udvidelse af ordforrådet. Det ses, at nogle personaler har en sproglig opmærksomhed i hverdagen. Det observeres, at det nonverbale sprog er fysisk positiv anvisende. Børnene bliver ikke irettesat og det ses og høres, at der jævnligt er en anerkende kommunikation frem for en underkendende. I de små aktivitetsgrupper er dialogerne præget af gensidighed og personalets kommunikation stemmer overens med barnets udvikling. Det ses og høres på dagen, at nogle børn har en hånd tone overfor hinanden. Forældrerepræsentant fortæller at det opleves, at der er et ”grimt” sprog og er nysgerrig på hvordan institutionens arbejder med det i den pædagogiske praksis.

Anbefaling:

• Der er behov for at synliggøre og tydeliggøre den sproglige opmærksomhed. I kan med fordel anvender ”Læsepolitik i Københavns kommune 0-18 år”.
• Drøft og aftal hvordan i kan skabe fælles sproglige tilgange til, at børnene både får plads til at anvende sprogets nuancer og samtidig understøtte en respektfuld tone/sprog børnene i mellem.

4. Forældresamarbejde

Forældrerepræsentant fortæller, at den generelle oplevelse af forældresamarbejdet er, at forældrene er godt tilfredse, ud fra de rammer og vilkår der er. Forældrene kunne godt tænke sig at vide noget mere om hvordan ens barn har det i hverdagen. Der er en forståelse fra forældrene ift. at det pædagogiske personale primært skal være på børnene. Der er et gensidigt ønske om at have mere dialog mellem forældre og det pædagogiske personale. Det fortælles, hvordan der systematisk arbejdes med skole-hjem-samtale, hvor det pædagogiske personale deltager.  Der afholdes også samtale ved behov. I det forgange år er der i institutionen arbejdet med en fælles tilgang til hvordan personalet kommunikerer og går i dialog med forældrene mundtligt og hvornår skal der væren skriftlig kommunikation. Når forældrene henvender sig på ”AULA”, så opleves det at det pædagogiske personale svare hurtigt på henvendelserne. Det fortælles, at det er udfordrende at få forældrene til at deltage i forældremøder.

Anbefaling:

• Via KIDS observationerne ses det, at der er behov at sætte fokus på at der bliver sagt hej til forældrene. Drøft og aftal hvordan I kommunikerer med forældre og hvordan I kan agere mere imødekommende.
• Drøft i forældrerådet hvordan I – sammen med forældrene -kan få et fælles ståsted i forhold anvendelse af til mobiltelefoner. Dette gældende for både børn i løbet af dagen og forældre ved især afhentning af børn.
• Drøft sammen med forældrerådsrepræsentanterne hvordan i kan styrke jeres allerede gode samarbejde ex. via jeres perspektiver på ”forældrepartnerskabet”.

5. Sammenhæng og overgang

Stærkt samarbejde og overgangen mellem børnehave og FI, samt overgange til Fritidscenteret er velfungerende. Der foregår overlevering af børn til klub og der arbejdes med videns overdragelse på KBH.barn i relation til børnehaverne, samt ved behov en mundtlig overlevering. Børnene startede i KKFO i august og institutionen havde lagt en plan for denne modtagelse. Planen er endnu ikke evalueret. Det observeres, at dagens muligheder og aktiviteter er visualiseret for børnene via ”tavler” med billeder og skriftsprog.  På dagen for observationen var overgange fra skole til KKFO nogle steder kaotisk. Personalet havde nogle steder ikke klargjort til dagen og var således ikke tilgængelig for banet i modtagelsen, som følge af dette sås det at nogle børn havde svært med at komme i gang med konstruktive lege ex. kaste en gruppe af børn rundt med tilfældig fundet legetøj eller trak rundet med hinanden. KKFO´en arbejder med handleplaner, hvor forældrene inddrages, og personalet/leder deltager i RC ved behov.

Anbefaling:

• I kan med stor fordel sammen med skolen genbesøge overgangen fra skole til KKFO.  Drøft hvordan sammenhængen fra skole til KKFO kan mikroorganiseres i det daglige. Hvordan kan vi opnå kendskab til barnets dag i skolen? Hvordan og hvornår får vi klargjort aktiviteterne og på afdelingerne?
• Personalet ønsker at have fokus på og videre udvikle på overgange fra børnehave til KKFO. Kontakt evt. den pædagogisk konsulent.

6. Krav om refleksion og metodisk systematik

Personalet er organiseret i Læringsfællesskab (teams) i skolen, projektgrupper og i kompetenceteam i KKFO´en. I årgangsteamet – sammen med lærerne – arbejdes der med ”vejen rundt om barnet”, som systematiserer og mangfoldiggøre perspektiverne på barnet.  P-møderne er også personaledrevet med fast dagsorden. Der udarbejdes ugeplaner. Der udarbejdes SMTTE modeller, herunder evaluering, for udvalgte projekter. KKFO´en deltager i RC ved behov.

Anbefaling:

• Drøft og aftal hvordan I kan skabe en systematik, der understøtter vidensdeling og fælles refleksion på personalemøderne. Ex. via praksisfærtællinger, jeres roller i dagligdagen ex. ”Styrmand” funktionen, erfaringer fra ”klasseledelsesforløbet” og hvordan i kan give hinanden feedback.
• Drøft og aftal hvordan I kan dele viden om børnene (fra jeres Læringsfællesskab) og omkring jeres projekter i KKFO´en.
• Drøft og aftal hvordan I kan skabe større sammenhæng i jeres pædagogiske relationelle og sproglige tilgang til og med børnene., samt hvordan kan vi arbejde systematisk med børn i udsatte positioner.
• Drøft og aftal hvordan I bedre kan klæde vikar/nye kollegaer på, så jeres pædagogiske tilgang, mikroorganisering og roller er tydelige for ny ankommende.