Behov  for ny/ændret indsats

• Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt
• Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde

Tilpasning af indsats

• Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde
• En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn.

Vedligeholdelse af indsats

• Særligt fokus på barn - voksen kontakten– f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv.
• Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen
• Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt
• Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sociale relationer eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: 

Brug af sociale normeringer – sorg/kriseplan, koo. konferencer, børnemiljøplan, KiU2 ift kompetenceudvikling – antimobbeplan – metoder generelt/organisering af dagen

Der arbejdes kontinuerligt med at etablere strukturer i hverdagen, som understøtter et systematisk arbejde med relationen mellem barn/voksen. Der arbejdes med faste aktiviteter, som børnene kan melde sig til, som understøtter den mindre gruppe, dagens styrmand har funktion som flyver, der dels ”samler børn op” dels giver mulighed for fordybelse for de øvrige voksne. Dagens kok er ligeledes en voksen, som er let tilgængelig og tilstede under hele måltids perioden hver eftermiddag. Der arbejdes med primær voksne, som er knyttet en klasse og alle børn gennemgås 2x årligt via relations skema i personalegruppen.

Der arbejdes med refleksionsblomsten ift udsatte børn og der laves handleplaner på udsatte børn, for at sikre positiv voksenkontakt.

Anbefaling:

1. Hvordan ved I at det I gør, virker efter hensigten? I bør evaluere jeres indsatser og herigennem også undersøge om de metoder I har valgt at anvende, er de rigtige.
2. I er en ny KKFO – I kan derfor med fordel undersøge og definere rolle som primærpædagog. Hvad betyder det – og hvad skal der til, for at være en dygtig primær-pædagog.

Behov  for ny/ændret indsats

• Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen
• Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion

Tilpasning af indsats

• Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde
• Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab

Vedligeholdelse af indsats

• Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
• Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på
• Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov
• Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion
• Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes
• Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion
• Der er sat mål for barn/barn relationen
• Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion
• Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis
• Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor inklusion og fællesskab og andre konkrete elementer: 

Børnemiljøvurdering – procedurer for udsatte børn m fx handleplaner – ekstern hjælp/ koo konferencer – planer for sociale normeringer – særlige/generelle aktiviteter for fællesskabet ud fra pædagogisk linje – kompetenceudvikling/viden om inklusion

Der arbejdes systematisk gennem dagen, på et inkluderende børnemiljø. Da institutionen er ganske ny, er en række initiativer sat i værk, ligesom der er lagt en række planer for de kommende års arbejde med pejlemærket. Herunder mål for barn – barn relationen. Der har været flere drøftelser i personalegruppen og det er defineret og forstået at det er en voksen opgave at sikre børns muligheder for at indgå i børnefællesskaber.

Anbefalinger:

1. Med en ny institution og mange nye indsatser, er det vigtigt at I systematisk reflekterer over jeres praksis. Gør I det, I tror I gør?
2. I kan med fordel benytte SMTTEmodellen, når I iværksætter nye aktiviteter og tiltag. Metoden understøtter mål fastsættelse, tegn på mål – og evaluering. Herved sikrer I at det bliver tydeligt for alle, hvad der skal iagttages, når I leder efter tegn på mål. I får samtidig mulighed for at justere på jeres indsatser, så de hele tiden er tilpasset jeres børnegruppe.
3. I har planer om at etablere et hjerterum – et rum, for alle, hvor ro og mulighed for lektiecafe og fordybelse får plads. Når I etablerer rummet skal I være opmærksomme på at rummet inkluderer børn – og ikke får den modsatte effekt – er ekskluderende, fordi det bliver det eneste sted i KKFOen, hvor der er ro.
4. Når I laver handleplaner for børn i udsatte positioner, skal I udvikle en systematik, der sikrer at I ser på ændringer af den pædagogiske kontekst – og ikke på det enkelte barn.

Behov  for ny/ændret indsats

• Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet
• Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog
• Forældrene har ikke været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn

Tilpasning af indsats

• Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde
• Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog
• Forældrene har været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn
• Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik

Vedligeholdelse af indsats

• Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer
• Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde
• Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog – f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv.
• Der er iværksat indsatser for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen
• Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på
• Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sprogindsatsen: 

• Institutionens måltal
• Antal 3- og 5-års sprogvurderinger

Sprogansvarlige – deltagelse i sprognetværk – sprogpladser – læsepolitik  - tolkebistand – synligt skriftsprog – tolkebistand – SPELL/ fart på sproget – kursusvirksomhed ift særlige sprogstimuleringstiltag – læringsmiljø – skolegruppe - organisering

Der er ikke arbejdet med eller iværksat særlige tiltag, for at styrke sprogarbejdet i KKFOen.

Anbefaling:

1. I skal tage stilling til, hvordan I kan understøtte børns sproglige udviklingsmuligheder. Og beskrive det. Det gælder det talte sprog, det skrevne sprog og kropssproget som udtryksform.
2. Sproget er en del af den demokratiske dannelse, hvor børnene opfordres til at ytre sig, turde sige sin mening, deltage i planlægning, organisering af aktiviteter. Hvordan understøtter I det?
3. Personalet er rollemodeller for børnene. Hvad betyder det ift arbejdet med pejlemærket?

Behov  for ny/ændret indsats

• Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen
• Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde

Tilpasning af indsats

• Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde
• Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde
• Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab

Vedligeholdelse af indsats

• Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab
• Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
• Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet
• Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på
• Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde
• Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis
• Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor forældresamarbejde: 

Unaturlig skift – belægning – tomme pladser – klager –underretninger – hjemmeside – info/dokumentation – forældresamtaler – 3mdr samtaler – socialrådgiver/SOS – tilfredshedsundersøgelser – forældreråd/bestyrelse - samarbejdstiltag

Der arbejdes kontinuerligt med at få skabt en stærk kultur for forældresamarbejdet i Sydhavnen. KKFOen har en række arrangementer, der giver forældrene mulighed for at få et indblik i KKFOens arbejde, og KKFOen udnytter at der ikke er en lang tradition for noget – endnu. Derfor evalueres de enkelte tiltag, efter 1.gang, for at sikre at det er de rigtige arrangementer, der udvikles.

 Facebook er inddraget, fra skolens side – her bruger KKFOen også siden til at orientere om hverdagen i KKFOen. Fritidsforeningen, som er et initiativ, som forældre i Sydhavnen har etableret, understøttes af KKFOen, med ansatte der deltager, såfremt en stor gruppe af børn fra KKFOen også deltager. De mange skakspillende børn, på KKFOen, er fx et resultat af fritidsforeningen.

Anbefaling:

1. I skal have udviklet en struktur for dialogen med forældrene på KKFOen.
2. Hvad er et forældrepartnerskab ift forældresamarbejdet på KKFOen – og hvordan skal man kunne se samarbejdet i praksis på KKFOen.
3. Der er udarbejdet et skrift, som guide til arbejdet med pejlemærket. Heri stilles mange gode refleksive spørgsmål, som kan være interessante for jer at stille på fx forældremøder.

      Guiden findes her http://ipaper.ipapercms.dk/KKBUF/PaedagogiskFaglighed/forldrepartnerskab/

Behov  for ny/ændret indsats

• Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge
• Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge

Tilpasning af indsats

• Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde
• Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng
• Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i ’Stærkt samarbejde’

Vedligeholdelse af indsats

• Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
• Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på
• Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen
• Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange
• Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange
• Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis
• Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for ’Stærkt samarbejde’ gør en forskel for børnene.

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sammenhænge og overgange: 

Antal leverede overdragelsesskemaer – videns overdragelse /udsatte børn – overgangs procedurer internt/eksternt – stærkt samarbejde/samarbejdsaftalen – børneperspektiv/voksenperspektiv

Overgang fra børnehave til KKFO blev i 2013 organiseret ved at pædagoger fra KKFOen var på besøg i områdets børnehaver. KKFOen indgår i stærkt samarbejde med klynge VE7 og plan for overgangen i 2014 er lagt. Der er behov for KKFO2 pr. 1.8, hvilket der også er lagt planer for. Forældre er involveret i dette arbejde også. Der er lagt strukturer for skolehjem samarbejdet, hvor KKFOen også indgår.

Anbefaling:

1. I er i gang med at søsætte en række nye initiativer – sørg for at få evalueret kontinuerligt, så I sikrer jer at I opnår det, I gerne vil  - og får sorteret i indsatserne. SMTTEmodellen kan anvendes, fordi den både tager højde for mål, tegn på mål og evaluering.
2. Ved alle overgange skal I sikre at der både tages højde for afgiver/modtager perspektivet – og sikre at alle børn har ret til at få et ord med på vejen.

Behov  for ny/ændret indsats

• Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
• Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra

Tilpasning af indsats

• Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde
• Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende

Vedligeholdelse af indsats

• Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
• Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder
• Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis
• Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning 
• Refleksionerne er gjort synlige internt ift. medarbejdere og eksternt ift. forældrene
• Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor refleksion og systematik i praksis: 

Omfanget af faglig kompetenceudvikling for personalet– KiU1+2 – aktionslæring – praksisfortællinger – SMTTE – Sign of Safty – Marte Meo – refleksionsfællesskaber – logbøger for klub – 4/velfærdsledelse – viden om metoder og ibrugtagning

At åbne ny KKFO er lig med at sætte en række aktiviteter i gang, undersøge hvordan de virker og justere på indsatserne, så de passer til jeres børnegruppe. I har draget en række erfaringer for de enkelte indsatser og er godt i gang med at sikre den røde tråd for institutionens pædagogiske praksis. I har afprøvet flere forskellige metoder, både ift relationsdannelse, forældresamarbejde og arbejdet med inklusion.

Anbefaling:

1. I skal udvikle en systematik for overordnet refleksion af jeres pædagogiske praksis. Gør I det, i tror I gør – og opnår I det, I gerne vil. Ikke kun for at justere den enkelte indsats/aktivitet – men for at sikre at jeres mange aktiviteter, måden I organiserer jer på og de metoder I anvender, peger i samme retning.
2. Undersøg om jeres metoder afspejler sig i institutionens indretning – er det tydeligt for børnene hvad I vil og hvorfor I vil?
3. Jeres refleksioner kan med fordel gøres synlige, internt i personalegruppen og eksternt ift forældrene. Det skærper alles opmærksomhed på hvordan og hvorfor jeres pædagogiske praksis er, som den er.

Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Sociale relationer/ Tilpasning af indsats:

1. Hvordan ved I at det I gør, virker efter hensigten? I bør evaluere jeres indsatser og herigennem også undersøge om de metoder I har valgt at anvende, er de rigtige.
2. I er en ny KKFO – I kan derfor med fordel undersøge og definere rolle som primærpædagog. Hvad betyder det – og hvad skal der til, for at være en dygtig primær-pædagog.

Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Inklusion og fællesskab/ Tilpasning af indsats:

1. Med en ny institution og mange nye indsatser, er det vigtigt at I systematisk reflekterer over jeres praksis. Gør I det, I tror I gør?
2. I kan med fordel benytte SMTTEmodellen, når I iværksætter nye aktiviteter og tiltag. Metoden understøtter mål fastsættelse, tegn på mål – og evaluering. Herved sikrer I at det bliver tydeligt for alle, hvad der skal iagttages, når I leder efter tegn på mål. I får samtidig mulighed for at justere på jeres indsatser, så de hele tiden er tilpasset jeres børnegruppe.
3. I har planer om at etablere et hjerterum – et rum, for alle, hvor ro og mulighed for lektiecafe og fordybelse får plads. Når I etablerer rummet skal I være opmærksomme på at rummet inkluderer børn – og ikke får den modsatte effekt – er ekskluderende, fordi det bliver det eneste sted i KKFOen, hvor der er ro.
4. Når I laver handleplaner for børn i udsatte positioner, skal I udvikle en systematik, der sikrer at I ser på ændringer af den pædagogiske kontekst – og ikke på det enkelte barn.

Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Sprogindsats/Behov for ny indsats:

1. I skal tage stilling til, hvordan I kan understøtte børns sproglige udviklingsmuligheder. Og beskrive det. Det gælder det talte sprog, det skrevne sprog og kropssproget som udtryksform.
2. Sproget er en del af den demokratiske dannelse, hvor børnene opfordres til at ytre sig, turde sige sin mening, deltage i planlægning, organisering af aktiviteter. Hvordan understøtter I det?
3. Personalet er rollemodeller for børnene. Hvad betyder det ift arbejdet med pejlemærket?

Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Forældresamarbejde/Tilpasning af indsats:

1. I skal have udviklet en struktur for dialogen med forældrene på KKFOen.
2. Hvad er et forældrepartnerskab ift forældresamarbejdet på KKFOen – og hvordan skal man kunne se samarbejdet i praksis på KKFOen.
3. Der er udarbejdet et skrift, som guide til arbejdet med pejlemærket. Heri stilles mange gode refleksive spørgsmål, som kan være interessante for jer at stille på fx forældremøder.

      Guiden findes her http://ipaper.ipapercms.dk/KKBUF/PaedagogiskFaglighed/forldrepartnerskab/

Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Sammenhæng og overgange/Tilpasning af indsats:

1. I er i gang med at søsætte en række nye initiativer – sørg for at få evalueret kontinuerligt, så I sikrer jer at I opnår det, I gerne vil  - og får sorteret i indsatserne. SMTTEmodellen kan anvendes, fordi den både tager højde for mål, tegn på mål og evaluering.
2. Ved alle overgange skal I sikre at der både tages højde for afgiver/modtager perspektivet – og sikre at alle børn har ret til at få et ord med på vejen.

Mine anbefalinger er følgende for pejlemærket Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis/Tilpasning af indsats:

1. I skal udvikle en systematik for overordnet refleksion af jeres pædagogiske praksis. Gør I det, i tror I gør – og opnår I det, I gerne vil. Ikke kun for at justere den enkelte indsats/aktivitet – men for at sikre at jeres mange aktiviteter, måden I organiserer jer på og de metoder I anvender, peger i samme retning.
2. Undersøg om jeres metoder afspejler sig i institutionens indretning – er det tydeligt for børnene hvad I vil og hvorfor I vil?
3. Jeres refleksioner kan med fordel gøres synlige, internt i personalegruppen og eksternt ift forældrene. Det skærper alles opmærksomhed på hvordan og hvorfor jeres pædagogiske praksis er, som den er.

• 1 Pejlemærker i kategorien Behov for ny/ændret indsats
• 5 pejlemærker i kategorien Tilpasning af indsats
• 0 Pejlemærker i kategorien Vedligeholdelse af indsats