Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen I Sydhavnens logo
Mobil menu

Pædagogisk tilsynsrapport 2021

Tilsyns-rapport

2021

Fritidsinstitutionen ved Skolen i Sydhavnen

Faglig dialog gennemført: 02-09-2021

Tilsyn afsluttet: 04-10-2021 

Tilsyn gennemført af: Helle Lerche Nielsen

Pædagogisk tilsyn i Københavns Kommune

Det pædagogiske tilsyn skal sørge for, at alle institutioner i Københavns Kommune fungerer godt og overholder gældende lovgivning. Tilsynet ser på dagligdagen i institutionen og på det pædagogiske arbejde med børnene.

Et tilsyn består af:

  • Løbende tilsyn via de pædagogiske konsulenters samarbejde i dagligdagen med dag- og fritidstilbud samt ét årligt tilsynsbesøg, hvor det daglige arbejde med børnene observeres af en pædagogisk konsulent.[1]
  • Et dialogmøde med ledelse og repræsentanter for medarbejdere og forældre.
  • En tilsynsrapport, der samler op på observationer fra tilsynsbesøg, og på dialogen med medarbejdere, leder og forældrerepræsentanter.

 

Den færdige rapport skal afsluttes senest 30 dage efter tilsynsbesøget og offentliggøres på institutionens hjemmeside.

Tidsplan for et pædagogisk tilsyn

 

Udkast

til tilsynsrapport

 

10 dage

10 dage

10 dage

7 dage

3 dage

Rapport færdiggøres

og tilsyn afsluttes
(senest 30 dage efter tilsynsbesøg)

Rapport offentliggøres

På institutionens hjemmeside

Aftale om opfølgning

Kommentarer

fra institutionens forældreråd eller den selvejende bestyrelse

Tilsynsbesøg

Tilsynsrapporten præsenteres og drøftes som et fast punkt på det årlige forældremøde. I klyngerne orienteres klyngebestyrelserne herudover om enhedernes tilsynsrapporter mindst en gang årligt.

 

 

Den pædagogiske konsulent

Alle institutioner i Københavns Kommune har en pædagogisk konsulent tilknyttet. Den pædagogiske konsulent rådgiver og vejleder løbende institutionen om blandt andet pædagogik, faglig udvikling og forældresamarbejde. 

Det er den pædagogiske konsulent, der gennemfører det årlige tilsynsbesøg og skriver tilsynsrapporten.

Seks pejlemærker for kvalitet

 

Tilsynet tager udgangspunkt i Københavns Kommunes seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet og sikrer, at alle love og regler for institutioner overholdes:

 

  1. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
  2. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
  3. Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
  4. Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
  5. Sammenhæng – også i overgange
  6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Indledning

Læsevejledning

I rapporten på de kommende sider kan du læse konklusionerne fra det seneste tilsynsbesøg i institutionen. I slutningen af rapporten finder du institutionens kommentarer til tilsynsrapporten. Kommentarerne er udarbejdet i institutionens forældreråd, hvis institutionen er en del af en klynge, eller i bestyrelsen, hvis institutionen er selvejende.

Vurderinger i tilsynsrapporten

Det daglige arbejde i institutionen vurderes i forhold til de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet, dag- og fritidstilbud arbejder ud fra i Københavns Kommune.

For hvert pejlemærke vurderer den pædagogiske konsulent arbejdet i institutionen og placerer indsatsen i en af de tre kategorier nedenfor.

 

 

 

Vedligehold indsats

Anerkendelse af institutionens arbejde

 

Tilpas indsats

Anbefalinger til justeringer af institutionens arbejde

 

Ny indsats

Anmærkninger til institutionens arbejde og krav om nye tiltag

  • Institutionen arbejder målrettet med pejlemærket, så det er synligt i børnenes dagligdag.
  • Pejlemærket er en del af den pædagogiske planlægning.
  • Institutionen skal fortsætte det gode arbejde og løbende udvikle deres indsats.

 

  • Institutionen arbejder med pejlemærket, men det ses ikke tydeligt i dagligdagen.
  • Pejlemærket er en del af den pædagogiske planlægning, men omsættes ikke til handling alle steder.
  • Konsulenten kommer med anbefalinger til, hvordan institutionen kan tilpasse deres indsats.

 

  • Institutionen arbejder ikke bevidst med pejlemærket.
  • Dagligdagen lever ikke op til god pædagogisk praksis på alle områder.
  • Institutionen skal sætte gang i nye indsatser, der kan ses tydeligt i dagligdagen.
  • Konsulenten kommer med anbefalinger til nye indsatser.
  • Der er faste krav til opfølgning og evaluering

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til rapporten, er du velkommen til at kontakte lederen i institutionen. Er du forælder i institutionen, vil der i løbet af året blive afholdt et forældremøde, hvor rapporten præsenteres og drøftes. 

Du kan læse mere om, hvordan Københavns Kommunes institutioner arbejder med pædagogisk kvalitet og se den seneste kvalitetsrapport for hele dagtilbudsområdet på: www.kk.dk/kvalitetogtilsyn.

Tilsynsvurderinger for nuværende og sidste tilsynsår

 

Sociale relationer

Inklusion og fællesskab

 

Sprog-indsatsen

 

Forældre-samarbejde

 

Sammen-hæng

Krav om refleksion og metodisk systematik

2021

Tilpas indsats

 

Tilpas indsats

Tilpas indsats

 

Vedligehold indsats

 

Tilpas indsats

 

Tilpas indsats

 

2020

Tilpas indsats

Tilpas indsats

Tilpas indsats

Tilpas indsats

Tilpas indsats

Tilpas indsats

 

Generelle bemærkninger

Her kan konsulenten ved behov angive informationer om institutionen, der vurderes at være relevante i forbindelse med det gennemførte tilsyn.

Det vurderes på baggrund af observationer og den faglige dialog at fritidsinstitutionen arbejder tydeligt med pejlemærkerne i den daglige praksis. Der er foretaget KIDS heldagsobservationer af både to medarbejdere, fritidsinstitutionsleder og den pædagogiske konsulent, Helle Lerche Nielsen. Sidst nævnte KIDS observation er gennemført torsdag d. 26. august 2021.   Pejlemærke 1:
Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

 

”Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”

 

Indsats

Tilpas indsats

Begrundelse

Det observeres, at de pædagogiske medarbejdere ofte er imødekommende og lydhør overfor børnene omkring aktiviteterne og i de selv organiseret lege. Det ses ex. ved at medarbejdere afstemmer, udviser positive emotioner og via omsorgsetiske handlinger. Der ses forskel i hvordan de pædagogiske medarbejdere responderer (medarbejderens sprog og handling er tilpasset barnets udspil), bekræfter (sætter ord på barnets oplevelser, intentioner og følelser) og udviser sensitivitet (medarbejderne har en opmærksomhed på barnets behov og hvordan dét har det) i samspillet med børene. Nogle medarbejdere gør det jævnligt og andre ofte. De pædagogiske medarbejdere står jævnligt til rådighed og tilbyder deres hjælp. Der ses en forskel mellem inde miljøet og legepladsen.  Medarbejderens engagement og opmærksomhed er ofte rettet mod at skabe trygge og udfordrende miljøer for børnene. I overgangen fra skole til KKFO ses dette mere jævnligt.  I dialogen fortæller medarbejderne at organiseringen, hvor en medarbejder er tilknyttet en klasse og et fælles pædagogisk team omkring en årgang, giver et mere indgående kendskab til de enkelte børn, større nærhed og en mere kontinuerlig mulighed for at imødekomme børnenes individuelle behov. Medarbejderne peger på at nogle af effekterne for børnene er bedre trivsel i børnefællesskabet og tryghed for det enkelte barn.

Anbefaling

Anbefaling: I kan med fordel være nysgerrige på, hvordan I indgår i det relationelle samspil med børnene. Anvend enten KIDS metoden eller relationskompetence-perspektiverne.

Pejlemærke 2:
Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle

”Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er central”

Indsats

Tilpas indsats

Begrundelse

Det ses på dagene for observationerne at der er rum i rummet, steder hvor børnene finder ro eller er i aktivitet, steder som er tematiseret og materialer der er til rådighed. De fysiske omgivelser medvirker således, i højere grad end ved tidligere tilsyn, til at skabe adgang til forskellige typer af aldersrelevante og motiverende aktiviteter og selv organiseret lege. Dette skaber flere deltagelsesmuligheder til børnene og gode vilkår for legen. Særligt i aktiviteterne i de forskellige årgange understøttes det gode børnefællesskab og der skabes deltagelsesmuligheder ved at inddrage barnets udspil. Omkring børnenes selvorganiseret lege står det pædagogiske personale til rådighed og støtter jævnligt de børn, som har brug for en hjælpende hånd i legen. Flere steder leger børnene fordybet i over 30 min. med hinanden. I det store fælles børnefællesskab på legepladsen er der jævnligt børn, som er ved siden af legene.  I dialogen fortæller medarbejderne at de næsten altid bestræber sig på at sige ja til børnene i forhold til lege og aktiviteter. Det pædagogiske læringsmiljø er i højere grad end tidligere tilrettelagt med fokus på mindre børnegrupper (årgangen) og de pædagogiske medarbejdere fortæller, hvordan organiseringen (kaptajn, fordybe og igangsætter) på årgangen medvirker til at understøtte børnefællesskabet, det enkelte barn og skaber mulighed for at alle børn ses i løbet af dagen i fritidsinstitutionen.

Anbefaling

Anbefaling: Vidensdel og drøft hvordan jeres position er i samspillet omkring børnenes selvorganiseret lege særligt med fokus på inddragelse i de selvorganiserede lege.  Anbefaling: I kan med fordel evaluere på jeres positioner i organiseringen. Særligt med fokus på effekterne for børnene.

Pejlemærke 3:
Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog

”Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”

Indsats

Tilpas indsats

Begrundelse

På dagene for observationerne ses at det pædagogiske personales dialoger er aldersrelevant, idet dialogen ofte er i overensstemmelse med barnets udviklingsmæssige forudsætninger. Der er en god tone mellem børnene og mellem børnene og de voksne med få undtagelser. Få medarbejdere understøtter direkte det verbale sproglige udspil fra børnene (ex. udvider eller strækker via gentagelse mv.). Medarbejderne anvender forskellige former for it og hjælper børnene med at forholde sig kritisk til dette ex. via spilleregler. På dagene for observationerne ses få konflikter og konflikterne løses med støtte fra medarbejderne.  I dialogen fortæller medarbejderne, at en sproglig indsats altid foregår sammen med klassen (Læringsfællesskabt), således for at skabe fælles fokus og understøttelse af børnegruppen eller barnet. I dialogen drøftes fritidsinstitutionens overvejelser og praksis omkring børnenes medbestemmelse og hvordan man kan skabe et sprog for dette i det pædagogiske læringsmiljø.

Anbefaling

Anbefaling: Drøft og målsæt i arbejdsfællesskabet hvad I forstår ved ”medbestemmelse”. Hvordan og hvor kan I med fordel have fokus på det og inddrage børnene i forhold til deres alder og udviklingsmæssige forudsætninger.    Anbefaling: I samarbejde med børnehaveklasselederne kan I med fordel tilegne specifik viden om jeres sprogunderstøttende strategi og udvikle en fælles tilgang.

Pejlemærke 4: Forældresamarbejde - forældrepartnerskab

 

”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab”

 

Indsats

Vedligehold indsats

Begrundelse

På dagene for observationerne ses at der ofte er positiv opmærksomhed og kontakt med forældrene, når de henter børnene. Forældrerepræsentanten fortæller, at forældresamarbejdet er godt og det opleves, at personalet har tid til at indgå i dialog med forældrene. De pædagogiske medarbejdere fortæller om deres deltagelse i skole-hjem-samtaler og i netværksmøder. I forbindelse med netværksmøderne involveres forældre også i udarbejdelsen af handlingsplanerne. Der afholdes også samtale ved behov. Når forældrene henvender sig på ”AULA”, er oplevelsen at det pædagogiske personale svarer hurtigt på henvendelserne.  Informationsniveauet opleves som relevant og tilpas. Forældrerådet oplever at være informeret og inddraget. I forbindelse med fælles forældremøde afholdes der pædagogiske workshops.

Anbefaling

Anbefaling: Inddrage forældrene (forældrerådet) i evalueringen af handlingsplanen for børnemiljøet.

Pejlemærke 5:
Sammenhæng - også i overgange

”Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”

Indsats

Tilpas indsats

Begrundelse

Det observeres, at dagens aktiviteter og de voksnes positioner/roller er visualiseret for børnene via ”tavler” med billeder og skriftsprog – der ses en lille forskel i disse.  På dagene for observationerne ses, at overgange fra skole til fritidsinstitutionen nogle steder virker kaotisk. Nogle steder klargør medarbejderen det fysiske legemiljø inden børnenes ankomst.  Mikro organisering og rammesætninger af dagen er på forhånd planlagt og personalet fortæller, hvordan de har fået mere tid til samspillet med børnene dagen igennem som følge af denne bevidste organisering.   I dialogen fortælles om ”Stærkt samarbejde” og overgangen mellem børnehave og fritidsinstitution, som er velfungerende og løbende tilpasses. Fritidsinstitutionen ønsker at overgangen til Fritidscenteret justeres, hvilket skal til at igangsættes. Der arbejdes med videns-overdragelse, samt ved behov en mundtlig overlevering. Børnene starter i fritidsinstitutionen 1. maj og institutionen tilrettelægger denne modtagelse med afsæt i kompetencemålene for børnehaveklasse. Dette med fokus på sammenhæng og kontinuitet. Ligeledes deltager børnehaveklasselederne også på udvalgte dage i praksis fra 1. maj til skolesommerferien.

Anbefaling

Anbefaling: Være nysgerrig på og drøft på et personale møde effekterne for børnene ift. jeres organisering.    Anbefaling: I kan med fordel evaluere på og tilpasse og målsætte modtagelse af 1. maj børn, herunder ”styrket overgang”.   Anbefaling: I kan med fordel evaluere på overgange fra skole til fritidsinstitutionen efter endt skoledag.

 

 

 

Pejlemærke 6:
Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold”

Indsats

Tilpas indsats

Begrundelse

Medarbejderne fortæller om deres organisering i Læringsfællesskab (teams) med skolen, kompetenceteam i fritiden og pædagog årgangsteam på de enkelte årgange. Der udarbejdes ugeplaner. Der anvendes for nuværende ikke bestemte metoder til planlægning, målsætning og evaluering af udvalgte projekter og forløb. Fritidsinstitutionen deltager i Ressourcecentret ved behov og altid i netværksmøder. Fritidsinstitutionen arbejder med handleplaner, hvor forældrene inddrages. Det fortælles, hvordan der på personalemøderne arbejdes med fast dagsorden og fælles refleksion over tilrettelæggelse af ex. det pædagogiske læringsmiljø og organisering. Det pædagogiske personale fortæller, at medarbejderne øver sig på udviklingen af en feedback kultur ”siger tingene til hinanden” som en af medarbejderne fortæller, og en anden medarbejder fortæller, at der også metakommunikeres ex. ”kunne vi ikke gøre….” for på den måde at aflede og skabe nye muligheder for både børn og voksne. Relations- vejviser går forrest i forhold til at guide vikar og ny ankommende medarbejdere med fokus på relations-kompetente handlinger.

Anbefaling

Anbefaling: I kan med forel evaluere jeres organisering og udvalgte positioner/roller i denne organisering.   Anbefaling: I kan med fordel – i jeres kompetence team drøfte hvordan aktiviteterne kan tage udgangspunkt i børnenes behov og interesse (medbestemmelse).   Anbefaling: Drøft og beslut jer for hvordan - og med hvilke fælles metoder - I løbende vil målsætte og evaluere større og længerevarende pædagogiske aktiviteter.

 

 

 

Evt. drøftelse af den pædagogiske læreplan

Arbejdet med den pædagogiske læreplan drøftes under de relevante pejlemærker i den faglige dialog. Hvis drøftelserne af den pædagogiske læreplan, udover drøftelserne under pejlemærkerne, har givet anledning til opmærksomhed, kan det angives her.

 

Der arbejdes ikke med pædagogiske læreplaner på fritidsområdet. Derfor er dette afsnit kun relevant for daginstitutioner.

 

Opfølgning

Her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler eller lignende, der er indgået med institutionen.

I forbindelse med kontrol af selv registreringen er det aftalt at fritidsinstitutionsleder kontakter ARC i forhold til at få gennemført en inspektion af legepladsen, idet dette er mere end tre år siden.  Dette er gennemført.

 

Institutionens kommentarer

 

Institutionens kommentarer til tilsynsrapporten udarbejdes i institutionens forældreråd/den selvejende bestyrelse, hvor institutionen er repræsenteret med både et forældre-, et medarbejder- og et ledelsesperspektiv. Kommentarerne er således et udtryk for en tilbagemelding fra den samlede institution.

 

Formålet med kommentarerne er at give læserne af tilsynsrapporten indblik i, hvordan institutionen vil arbejde med tilsynsrapportens vurderinger og anbefalinger. Konsulenten foretager ikke ændringer i rapporten på baggrund af institutionens kommentarer, medmindre der er tale om faktuelle fejl.

Institutionens kommentarer

 

Hvilke resultater vil institutionen fremadrettet være særligt optaget af at ændre?

Fremadrettet fokus på stabilitet og fortsat udvikling frem for trangen til at ændre det der virker:-)

 

Hvordan vil institutionen imødekomme tilsynets anbefalinger?

Gennem personalemøder og møder i KIDS handleplansgruppen

 

Hvordan vil institutionen sikre at en positiv udvikling fastholdes?

Ved fortsat fokus på pædagogisk refleksion over praksis og åben dialog på personalemøder mm.

Bilag 1: Institutionens selvregistrering

 

Forud for tilsynsbesøget har den pædagogiske leder eller institutionslederen udfyldt en selvregistreringen, der omhandler lovgivningsmæssige eller kommunale minimumskrav. Hvis der ved et spørgsmål er angivet ”Ikke besvaret” i kolonnen med lederens svar, kan det være et udtryk for, at spørgsmålet ikke er relevant for den pågældende institutionstype, eller det kan være et spørgsmål, der er tilføjet til spørgeskemaet, efter institutionens tilsyn er afsluttet. Det er præciseret i parentes, hvis et spørgsmål kun gælder udvalgte målgrupper og ikke hele 0-18 års området.

 

Spørgsmål i selvregistrering

Lederens svar

Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende institutionen afklaret?

 Ja

Overholder institutionen Københavns Kommunes anbefalinger vedrørende sovende børn i dagtilbud og brug af seler?

(0-5-års institutioner)

 Ikke besvaret

Overholder institutionen reglerne for befordring af børn?

 Ja

Overholder institutionen kravene i bekendtgørelse om legetøjsstandard?

 Ja

Overholder institutionen reglerne om røgfri miljøer?

 Ja

Overholder institutionen Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne i dagtilbud?

 Ja

Overholder institutionen hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner?

 Ja

Overholder den mad, der serveres i institutionen, de gældende nationale og kommunale retningslinjer?

(0-5-års institutioner)

 Ikke besvaret

Er der gennemført madvalg i institutionen inden for de sidste 2 år?

(0-5-års institutioner)

 Ikke besvaret

Har institutionen udarbejdet og offentliggjort en pædagogisk læreplan med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring?

(0-5-års institutioner)

 Ikke besvaret

Indsæt link til institutionens pædagogiske læreplan

(0-5-års institutioner)

 

Har institutionen inden for de seneste to år gennemført og offentliggjort en evaluering af arbejdet med læreplanen med udgangspunkt i de pædagogiske mål?

(0-5-års institutioner)

Ikke besvaret

Indsæt link til seneste evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan

(0-5-års institutioner)

 

Har institutionen valgt at arbejde med

temaerne i den pædagogiske læreplan for dagtilbud i perioden fra børnenes start i KKFO'en frem til skolestart??

(6-9-års institutioner)

Nej

Har institutionen valgt at arbejde med de seks kompetenceområder, der gælder for børnehaveklassen, i perioden fra børnenes start i KKFO'en frem til skolestart?

(6-9-års institutioner)

Ja

Har KKFO’en udarbejdet en børnemiljøvurdering inden for de sidste to år?

(6-9 års institutioner)

 Ja

Lever institutionen op til Københavns Kommunes målsætninger for KKFO’er?

(6-9-års institutioner)

 Ja

Lever institutionen op til Københavns Kommunes målsætninger for fritidscentre?

(10-18-års institutioner)

 Ikke besvaret

Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinjer for lukkedage?

(0-9-års institutioner)

 Ja

Hvor mange pædagogiske dage har institutionen afholdt i det forløbne år?

6

Er der gennemført en APV - herunder også ift. kemi og kemisk risikovurdering - i institutionen inden for de sidste to år?

 Ja

Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i institutionen?

 Nej

Overholder institutionen Sundhedsstyrelsens anbefalinger om medicingivning?

 Ja

Overholder institutionen Københavns Kommunes retningslinjer for journalisering, arkivering og brug af netværksdrev?

 Ja

Har institutionen en beredskabsplan?

Ja

Gennemføres der to årlige brandøvelser i institutionen?

Ja

Følges brandøvelserne op af en skriftlig evaluering?

Ja

Gennemføres daglig visuel inspektion af legepladsen?

 Ja

Gennemføres kvartalsvis driftsinspektion af legepladsen?

 Ja

Er der gennemført legepladsinspektion af legepladsteamet inden for de sidste tre år?

 Nej

 

 

 

 

 

[1] I institutioner, der i et tilsynsår har fået ”Vedligehold indsats” i alle pejlemærker, øges kadencen for det ordinære tilsynsbesøg til to år. Her gennemføres i stedet et light-tilsyn i form af en vedligeholdelsesdialog, men uden observationer.