Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen I Sydhavnens logo
Mobil menu

Den studerendes plan for 2. praktik

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse

Rev. 01.04.19

Praktiksted: KKFO Teglholmen

Skolen i Sydhavnen

Studerende:

Praktikvejleder:                        

Praktikansvarlig underviser

2. praktikperiode – Skole- og fritidspædagogik

Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område.

Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum

Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom.

Vidensmål
Den studerende har viden om

Færdighedsmål

Den studerende kan

Hvordan arbejder praktikstedet med dette?

Hvordan kan studerende arbejde med dette på praktikstedet?

Hvordan understøtter praktikstedet studerendes læring inden for dette?

(Kopieret fra praktikstedets uddannelsesplan)

Konkretiseringer i relation til den enkelte studerende

(Udarbejdes i samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen og drøftes med praktikansvarlig underviser ved 2/3 mødet)

 

Professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde

Kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører,

Vidensmål:

Skolepædagog er en kombinationsstilling, der både arbejder i skolen og på KKFO’en.

Det forudsætter en evne til samarbejde, tværfagligt samarbejde og kommunikation, foruden kort- og langsigtet planlægning.

 

Færdighedsmål:

En del af dette kommunikerende samarbejde ligger i læringsfællesskabsmøder, fællesmøder, projektuger og ferieprojekter, hvor den studerende deltager aktivt.

 

Ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse,

Motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring,

Vidensmål:

Som skolepædagog bevæger man sig rundt i en mangfoldighed af kulturer. Skole, fritids -  og børnekultur fletter sig ind og ud af hinanden, herunder de kulturer børn og voksne er individuelle bærere af.

Der er stor forskel på at lede en gruppe i skoleregi og i KKFO´en.

Dog er det hinandens forudsætninger som skolepædagog. Denne viden tilegnes gennem deltagelse og refleksion i vejledningen.

 

Færdighedsmål:

Intentionen er, at den studerende bevæger sig fra at være perifer legitim deltager, til at være legitim deltager.

Ved dybere kendskab til kultur, organisering og børn, kan den studerende helt naturligt byde relevant ind, med ideer til og gennemførsel af understøttende undervisning i skolen, foruden små projekter i KKFO’en.

Det er oplagt at forløb og projekter har fokus på udviklings – og læringsrum.

 

 

Didaktik og metodik knyttet til læring,

Redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis,

Vidensmål:

Vi benytter forskellige procesværktøjer og metoder til at udvikle og sætte fokus på forskellige pædagogiske udfordringer og emner. SMTTE, Klasseledelse, BOB (børn og bevægelse) og Relationskompetence.

Didaktik og metodik knytter sig også til trivsel og forbinder sig med lov om inklusion og kommunens pejlemærker.

Færdighedsmål:

Den studerende bliver bekendt med refleksionsmodeller eks: De 3 p’er, de 9 H’er og SMTTE. Også Københavns kommunes pejlemærker og målsætning for fritidshjem/ KKFO’er, samt skolens værdier præsenteres.

Det er den studerendes portfolio, der danner grundlaget for vejledningen.

Det forventes at den studerende øver kritisk tænkning samt forholder sig kritisk ud fra forskellige perspektiver.

 

 

Bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling,

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv

Vidensmål:

Forstå læring som processer, der inddrager mere end blot hovedet, både i skole og på KKFO.

At kende og genkende pædagogens rolle i forhold til trivsel, læring og udvikling, i de forskellige læringsrum. At forstå hvad  sociokulturel læringsforståelse er.

 

Færdighedsmål:

Den studerende får mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter på KKFO’en, det er både kreativ, musiske og bævægelses aktiviteter men kan også være en mere administrativ rolle, som styrmand.

 

Omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde

Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og

Vidensmål:

Omsorgsarbejde er en del af det pædagogiske DNA. Den studerende har viden om omsorgs -, relations -  og inklusionsarbejde for både det enkelte barn og for fællesskabet.

 

Færdighedsmål:

Den studerende kan observere, genkende og læse barnets mange forskellige kommunikationsformer og kan yde passende omsorg i den specifikke situation.

Den studerende udvikler sin evne til at agere professionelt i udøvelsen af relevant omsorg i hverdagspraktikken.

Den studerende deltager desuden i elevplansmøder, hvor alle børns sociale kompetencer gennemgås. Den studerende samarbejder om indsatser til både forebyggelse og fremme af trivsel.

 

6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov

Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder

Vidensmål:

Faglig og social trivsel blandt børn med forskellige forudsætninger, er også en del af vores hverdag.

Vores skole er mangfoldig, forskellige børn med forskellige kompetencer. Nogle børn har i perioder brug for en ekstra hånd eller et særligt tiltag, det være sig enten fagligt eller socialt. At vidensdele fagligt og samarbejde med børn og forældre, er forudsætningen for at yde faglig og ansvarlig hjælp og omsorg.

 

Færdighedsmål:

Den studerende får erfaring med at tilrettelægge aktiviteter, der øger indsigten i at børn kan noget forskelligt. Vi lærer ved gentagelse.

 

Førstehjælp

(Undervisning varetages af UCC)

Udføre grundlæggende førstehjælp

 

 

Anbefalet litteratur i 2. praktik

Vi håndplukker relevant materiale i forbindelse med det vi arbejder med.

Vi læser relevant litteratur og artikler m.v. som åbner perspektiverne på didaktiske overvejelser i forbindelse med pædagogisk praksis.

Vi forventer at i arbejder med Nanna Paarup og Søs Rask Andresen´s bog: ”Klasseledelse i praksis” (Bøgerne findes til udlån i praktikken) 

Københavns Kommunes pejlemærker og Skolens værdier præsenteres.

Det er den studerendes portfolio der er grundlaget for vejledningen og supplerende læsning

Hvordan er vejledningen organiseret og tilrettelagt?

Den studerende har en times vejledning om ugen med vejleder, en fast dag. Vejledning vil nogen gange foregå i et booket lokale (en – til – en) og andre gange som en løbende vejledning i praksis. I ferieperioder står det den studerende frit for, om der er behov for vejledning. Såfremt den studerende ønsker dette, kan der vælges vejledning hos en kollega. Desuden er den studerende velkommen til at aftale møde med folk fra det tværfaglige team, såfremt hun/han ønsker at vide noget mere specifikt indenfor et område.

 

Hvordan inddrages den studerendes portfolio?

Portfolio inddrages som mundtligt afsæt til samtale i vejledningen.

Udtalelse på baggrund af drøftelserne på 2/3 mødet. Udtalelsen indgår som en del af prøvegrundlaget for prøven i 2. praktik

 

 

 

 

Dato og praktikvejleders navn:

Den studerendes plan for arbejdet med 2. praktiks kompetencemål, videns- og færdighedsmål inkl. praktikvejleders udtalelse uploades i den studerendes portfolio og mailes til praktikansvarlig underviser senest en uge efter afholdt møde.