Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen I Sydhavnens logo
Mobil menu

Referat marts 2020

Sydhavnen d. 04-05-2020 

Nød Skolebestyrelsesmøde Skolen i Sydhavnen

Tirsdag den 31. marts -2020 kl. 17-19 - Via Teams

Deltagere:

Caroline Norén Stevns, Formand (Mødeleder)

Helene, næstformand

Marianne Røder Pedersen, Forældrerep

Signe Kragelund Schmidt, Forældrerep.

Mette Marie Knudsen, Forældrerep. Sup.

Robert Michael Walker, Medarbejderrep.

Pædagog

Jannie Valentin, Medarbejderrep., lærer

Morten Biering, Skoleleder

Lotte Schultz, Souschef

Michael Langkilde

 

Afbud:

Line Rask, ledelse

Louise Slothuus Pedersen, Forældrerep., Sup.

Ditte Bjerregård, Forældrerep.

Sarah Crone, Næstformand

Lars Ellebæk Harboe Forældrerep. Sup.

 

 

Agenda og referat:

1) Fjernundervisning / Nødundervisning:

  • Hvad har skoleledelsen kommunikeret til personalet i forhold til forventninger til Nød og fjernundervisning (kommunikeret til alle, til trin, til årgangene)?
    • Der er mandag aften sendt nye retningslinjer fra ledelsen til personalet angående nød- og fjernundervisning.
    • Elever skal deltage i undervisningen. Lærere og pædagoger har ansvaret for at sikre at børnene modtager undervisningen og at sikre at alle er med. De skal sikre at alle kan få de Materialer der lægges ud og de er til at løse med den hjælp der kan stilles til rådighed.
    • Alle elever skal kontaktes af lærerne, der fokuseres på de elever der ikke har givet lyd fra sig.
    • Personalet skal sikre sig at børnene ved hvordan lærere og pædagoger kontaktes.
    • Der er lavet et skriv som er sendt ud til alle forældre, således forældre ved hvordan de skal navigere og hvad der forventes af dem.
    • Personalet er blevet bedt om at udarbejde en minimums-struktur for skolehverdagen.
  • Hvordan foregår undervisningen på de enkelte klassetrin? - Hvordan får eleverne opgaver, og hvordan får eleverne feedback på deres arbejde?
    • Lærerne meddeler at der foretages en differentiering i forhold til hvad der er muligt for de enkelte lærerteams. Der tages hensyn til de enkelte hjemsendte medarbejders situation der arbejder ud af private hjem og dermed også arbejder under forskellige vilkår hvad angår egne hjemsendte børn og teknologi understøttelse.
    • Ledelsen forventer at der vil implementeres nogle nye tilpasninger baseret på de retningslinjer der er sendt ud til lærerne mandag aften.
    • Alle personaler opfordres til at bruge MeBook som indgang til en den ugentlige undervisningsplan.
    • Ledelsen uddyber at virtuel klasseundervisning, ikke nødvendigvis er en god løsning og opfordres ikke direkte af ledelsen. En forælder beretter med erfaring fra en elev i udskolingen at det er afprøvet, og ikke virkede for den klasse.
    • Omfang af fjernundervisning skal vægtes i forhold til bredden.
    • Således er der også mulighed for at få inkluderet dem som er udfordret i forhold til omfang af skolearbejdet og andre tekniske udfordringer.
    • Det er muligt at låne udstyr på skolen, til de elever der ikke har andre muligheder (så længe der er pc’ere til rådighed).  
  • Hvordan er dialogen mellem lærere og elev? Er der visuel kontakt mellem lærere og elever?
    • Flere pædagoger afholder møder med elever i teams eller i Zoom. Andre har indkaldt 1:1 møder med eleverne. Det er ikke konsekvent for alle klasser.
    • Nogle klasser har indført onlinemøder hvor der fokuseres på digitalt socialt samvær.
    • Det er op til de enkelte årgange at vurdere om visuel kontakt implementeres.
    • Lærere og pædagoger opfordres af bestyrelsen til, at der fokuseres på at få implementeret et visuelt onlinemøder, med fokus på den det sociale samvær, for de resterende klasser også.
  • Hvordan er der fokus på den sociale kontakt mellem elever?
    • Personalet er udfordret på dette, men opfordrer generelt eleverne til at kontakte deres klassekammerater og løse opgaverne 1:1 eller i mindre grupper, via de tilgængelige platforme.
    • En forælder beretter at der for en årgang er implementeret dagligt klassemøde, hvor der udelukkende fokuseres på det sociale samvær, der bruges kahoot og andre mindre faglige virkemidler til at understøtte samværet og det fungerer godt.
    • Se også punkterne ovenfor.
  • Hvordan koordinerer lærerne indbyrdes deres undervisning? Hvordan foregår deres erfaringsudveksling?
    • Daglig teammøde?
    • Krav til udveksling af materiale?
    • Medarbejdere med særlige digitale kompetencer der deler ud af viden?
    • Andet?
      • Der er oprettet en idébank hvor lærerne deler viden og videoer relateret til fjernundervisning. Der er deles således imellem hinanden.
      • Personalet beretter at video materiale produceret til en klasse ikke nødvendigvis kan distribueres til flere klasser, da der skal tages hensyn til at børnene skal ”møde” kendte ansigter. Det er de enkelte klasseteams der foretager denne vurdering og om video format skal benyttes.
        2) Roller og ansvar
  • Hvad forventer skolen af forældrene, og hvad kan forældrene forvente af skolen?
    • Skolebestyrelse
      • Opbakning, og forståelse for at personalet også befinder sig i en anormal situation som har en vis indkøringsfase.
      • Henvisningen fra skolebestyrelsens forældre til ledelsen, blev drøftet. Der var opbakning fra personale repræsentanter, der kvitterede for at brevet var sendt med gode intentioner. Dog at det var meget uheldigt, det ramte lærerne i brevets indledende form. Der blev kvitteret positivt for det opfølgende brev.
      • Det blev indskærpet at skolebestyrelsen er et ledelsesforum og det således er vigtigt at vi forholder os kritisk til henvendelser fra få forældre. Dette skal dog afbalanceres i forhold til henvendelser fra forældre der ikke har lyst til at tage dialogen med deres børn lærere direkte og derfor benytter bestyrelsens forældrerepræsentanter til at tale deres stemme.
    • Forældre
      • Forældre opfordres til at give konstruktivt feedback på fjernundervisning til de respektive lærerteams.
      • Forældre skal understøtte undervisningen, dvs. orientere sig i Aula og hjælpe barnet med motivation og struktur. 
    • Kontaktforældrenes rolle
      • Kontaktforældrenes rolle er under krisen uændret. Skolebestyrelsen vil række ud til kontaktforældrene med forslag om at de kan arrangere trivselsfremmende aktiviteter.
  • Dialog omkring skolens vs. forældrenes rolle
    • Undervise og understøtte
      • Ikke drøftet yderligere, se ovenstående.
        3) Nødpasning og nødundervisning på skolen
  • Nødpasning og nødundervisning på skolen
  • Hvor mange elever er hjemme, og hvor mange får nødundervisning på skolen?
  • Hvad gør skolen for at opsøge de elever, der er udsatte eller har særlige behov, som gør, at de skal tilbydes nødundervisning på skolen?
    • Der har været max 6 børn nødpasning, og det ansvarlige personale laver lektier, sammen med de børn.
    • Det forventes at flere børn bliver indkaldt til nødpasning på skolen, efter de nye retningslinjer. Inklusionspædagoger er med ind over i vurderingen.
       
      4) Relateret til forældrehenvendelse vedr. mobning i 8' klasse
  • Hvordan behandles sagen
    • Bestyrelsen er optaget af om antimobbeplanen effektueres også i denne tid. Det  bekræftes der handles ud fra de forudsætninger der er i sagen og under nedlukning. Der planlægges yderligere tiltag for at samle op på klassen når vi er tilbage under vante rammer.
    • Den berørte sag er behandlet og behandles fortsat af både skolens ledelse og i samarbejde med involverede myndigheder. Dette gøres efter de retningslinjer der ligger.
    • Skolebestyrelsen er underlagt tavshedspligt i sagen.
  • Hvad er omfanget af SSP arbejdet på skolen
    • Omfanget af SSP-arbejdet drøftes i sammenhæng med information om ressourcecenteret. Der er planlagt en gennemgang af dette på et senere bestyrelsesmøde.
    • Ellers suppleres der med at der er 1 SSP-medarbejder tilknyttet skolen og 2 SSP-medarbejdere tilknyttet klubben, som der samarbejdes med i denne og lignende sager.