Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen I Sydhavnens logo
Mobil menu

Pædagogisk tilsynsrapport 2016

Dato: 8/12-2016                                                                   

Tilsyn i:  KKFO Teglholmen ved Skolen i Sydhavnen

Tilstede: Marianne inklusiosnpædagog, Torben pædagog/ AMR, Michael KKFO-leder.

Pædagogisk konsulent: Agnete Jones

 

  1. Sociale relationer – barn/voksen kontakt (0-18 år)          

”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Behov for ny/ændret indsats

  • Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke den positive voksenkontakt
  • Det er ikke beskrevet hvordan man arbejder med relationen i det daglige pædagogiske arbejde

Tilpasning af indsats

  • Systematisk/metodisk bevidst arbejde med relationen mellem voksen- barn er beskrevet, men ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde
  • En fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med den positive voksenkontakt til de enkelte børn.

Vedligeholdelse af indsats

  • Særligt fokus på barn - voksen kontakten– f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv.
  • Definition af hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelsen
  • Der er taget særligt taget stilling til hvordan udsatte børn/unge sikres positiv voksen kontakt dagligt
  • Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med voksen-barn kontakten

 

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sociale relationer eller konkrete handleplaner/politikker og tiltag: 

Brug af sociale normeringer – sorg/kriseplan, koo. konferencer, børnemiljøplan, KiU2 ift. kompetenceudvikling – metoder generelt/organisering af dagen

 

Anbefaling:

Vurdering af indsats: Sociale relationer og positiv barn /voksen kontakt. Vedligeholdelse af indsats

I formålet for pejlemærkerne, er beskrevet at pejlemærkerne skal være afsæt for, hvordan man vil formulere og praktisere sin pædagogik og den enkelte institution skal forholde sig til og arbejde med de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

 

KKFOén har beskrevet hvordan der arbejdes med dette pejlemærke.

 

Der er et stærkt fagligt fokus blandt medarbejderne og ledelse og en organiseringen i dagligdagen, der sikre indsatsen omkring arbejdet dette pejlemærke.

Der arbejdes fokuseret børn sociale relationer med barn /voksenrelationen i hele KKFOén. Der arbejdes organisatorisk, systematisk og metodisk.

Der arbejdes med primærpædagoger og der er ansat en pædagog med særligt fokus på at skabe inkluderende børnefællesskaber.

Der arbejdes med børn i udsatte positioner blandt andet gennem et særligt indrettet rum  ”Oasen”, hvor der foregår særlige tilrettelagte aktiviteter.

 

Fokus på sociale relationer og positiv voksenkontakt er gennemgående i alle aktiviteter.

Alle pædagoger og medhjælpere, er en del af et "kompetenceteam" som har ansvaret for at tilrettelægge værksteder og aktiviteter, med fokus på fin - og grovmotorisk udvikling, kognitiv udvikling, sociale relationer og god voksenkontakt.

 

Der arbejdes i det dagligt med mindre grupper i forskellige aktiviteter og der er fokus på indretning, således at rummene understøtter det pædagogiske arbejde. Der er blandt medarbejderne en oplevelse af en tæt og positiv voksenkontakt til alle børn.

Dagen tilrettelægges på forhånd og dette sker på baggrund af den viden som opnås via den systematiske refleksion.

Dagen planlægges via planlægningsoversigt/tavle.

Der laves handleplaner og videndeles omkring børn i udsatte positioner. Der evalueres kontinuerligt på handleplaner.

Anbefaling:

  1. Fasthold implementeringen af arbejdet med dette pejlemærke i praksis.
  2. Fasthold fokus på hvordan jeres daglige organisering understøtter dette arbejde.
  3. Vær nysgerrig på om I kan indrette jeres rum til i endnu højere grad at understøtte børnenes muligheder for at indgå i  sociale relationer.
  4. En evaluering af det samlede arbejde med sociale relationer/ barn – voksen kontakten jf. de reviderede mål og pejlemærke
  5. Inviterer relevante personer fra Ressourcecentret ind for at give jer medblik på jeres praksis og jeres evalueringsarbejde.

 

 

  1. Inklusion og fællesskab (0-18 år)

”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central”

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Behov for ny/ændret indsats

  • Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke inklusionen og fællesskabet i institutionen
  • Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med inklusion

Tilpasning af indsats

  • Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med inklusion og fællesskaber, men det ses ikke som en del af det daglige arbejde
  • Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med inklusion og fællesskab

Vedligeholdelse af indsats

  • Der har gennem det sidste år været særligt fokus på inklusion og fællesskab – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
  • Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med inklusion på
  • Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov
  • Man har evalueret institutionens pædagogiske arbejde med inklusion
  • Der er lagt individuelle handleplaner for børn med særlige behov baseret på ændringer i den pædagogiske kontekst, således at børnene kan inkluderes
  • Institutionen har evalueret eller planlagt en evaluering af arbejdet med inklusion
  • Der er sat mål for barn/barn relationen
  • Forældregruppen har været involveret i institutionens arbejde med inklusion
  • Institutionens arbejde med inklusion og fællesskab ses i praksis
  • Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres arbejde med inklusion og fællesskab gør for børnene

 

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor inklusion og fællesskab og andre konkrete elementer: 

Børnemiljøvurdering – procedurer for udsatte børn m fx handleplaner – ekstern hjælp/ koo konferencer – planer for sociale normeringer – særlige/generelle aktiviteter for fællesskabet ud fra pædagogisk linje – kompetenceudvikling/viden om inklusion - antimobbeplan

 

Anbefaling:

Vurdering af indsats: Inklusion og fællesskaber Vedligeholdelse af indsats

Sammenfatning:

I formålet for pejlemærkerne, er beskrevet at pejlemærkerne skal være afsæt for, hvordan man vil formulere og praktisere sin pædagogik og den enkelte institution skal forholde sig til og arbejde med de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

KKFOén har beskrevet hvordan der arbejdes med dette pejlemærke.

Der er et stærkt fagligt fokus blandt medarbejderne og ledelse og en organiseringen i dagligdagen, der sikre indsatsen omkring arbejdet dette pejlemærke.

Der arbejdes systematisk med inkluderende fællesskaber.

Der er fokus på, at der i det daglige arbejde sikres udvikling af fællesskaber for børn.

De pædagogiske rutiner kan løbende justeres og der er et tæt samarbejde i personalegruppen, der sikre at dette arbejde tilpasses.

 

Der arbejdes med primærpædagoger og der er ansat en pædagog med særligt fokus på at skabe inkluderende børnefællesskaber.

KKFO'ens pædagoger fungerer som primærpædagoger for en klasse og de har en del af ansvaret for, at alle børn bliver mødt på deres intentioner og er medvirkende til, at alle børn får mulighed for at være en del af et meningsfuldt fællesskab.

Der arbejdes i det dagligt med mindre grupper i de daglige strukturerede aktiviteter, der sikrer at det enkelte barn kan træde frem.

Nogle aktiviteter er planlagte og voksenstyrede, andre er med udgangspunkt i hvad børnene er optagede af.

Der laves handleplaner og videns deles omkring børn i udsatte positioner. Der evalueres kontinuerligt på handleplaner. Forældrene inddrages omkring udarbejdelse af handleplaner.

 

Anbefaling:

  1. Fasthold implementeringen af arbejdet med dette pejlemærke i praksis.
  2. Fasthold fokus på hvordan jeres daglige organisering understøtter dette arbejde.
  1. I skal udarbejde en børnemiljøvurdering så I med fokus på børneperspektivet, kan understøtte jeres arbejde med pejlemærkerne.
  1. Vær nysgerrig på om I kan indrette jeres rum til i endnu højere grad at understøtte børnenes muligheder for at indgå i inkluderende fællesskaber.
  2. En evaluering af det samlede arbejde med inklusion jf. de reviderede mål og pejlemærker.
  3. Inviterer relevante personer fra Ressourcecentret ind for at give jer medblik på jeres praksis og jeres evalueringsarbejde.

 

  1. Sprogindsatsen (0-18 år)

”Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog”

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Behov for ny/ændret indsats

  • Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke sprogarbejdet
  • Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med sprog
  • Forældrene har ikke været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn

Tilpasning af indsats

  • Der er arbejdet systematisk/metodisk bevidst med sprog, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske sprogarbejde
  • Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med sprog
  • Forældrene har været involveret i sprogindsatsen målrettet det enkelte barn
  • Institutionen har kendskab til andetsprogsdidaktik

Vedligeholdelse af indsats

  • Der er udarbejdet individuelle handleplaner for børn med sproglige udfordringer
  • Der anvendes andetsprogsdidaktik i institutionen i det daglige pædagogiske arbejde
  • Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sprog – f.eks. gennem udviklingsprojekter, efteruddannelse af personalet mv.
  • Der er iværksat indsatser for at skabe gode sproglige miljøer i institutionen
  • Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med sprog på
  • Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med sprog

 

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sprogindsatsen: 

  • Institutionens måltal
  • Antal 3- og 5-års sprogvurderinger

Sprogansvarlige – deltagelse i sprognetværk – sprogpladser – læsepolitik - tolkebistand – synligt skriftsprog – tolkebistand – SPELL/ fart på sproget – kursusvirksomhed ift. særlige sprogstimuleringstiltag – læringsmiljø – skolegruppe - organisering

 

 

Anbefaling:

Vurdering af indsats: Sprog Vedligeholdelse af indsats

Sammenfatning:

I formålet for pejlemærkerne, er beskrevet at pejlemærkerne skal være afsæt for, hvordan man vil formulere og praktisere sin pædagogik og den enkelte institution skal forholde sig til og arbejde med de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

 

KKFOén har beskrevet hvordan der arbejdes med dette pejlemærke.

Der er et stærkt fagligt fokus blandt medarbejderne og ledelse og en organiseringen i dagligdagen, der sikre indsatsen omkring arbejdet dette pejlemærke.

 

Der arbejdes systematisk og metodisk bevidst med sprogindsatsen, og det ses som en integreret del af den daglige pædagogiske praksis.

 

Der er fokus på sproget. Der arbejdes bevidst med at sætte ord på det man gør sammen med børnene og opmuntrer børnene til at bruge deres sprog og hvor barnet får tid til at svare.

 

Anbefaling:

  1. Fasthold implementeringen af arbejdet med dette pejlemærke i praksis.
  2. Fasthold fokus på hvordan jeres daglige organisering understøtter dette arbejde.
  3. Vær nysgerrig på hvordan jeres sprogfokus indgår i planlægningen af aktiviteterne, herunder talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog
  4. Undersøg hvordan jeres aktiviteter understøtter de børn, der har brug for særlig sprogstimulering
  5.  En evaluering af det samlede arbejde med sprog jf. de reviderede mål og pejlemærker
  6. Inviterer relevante personer fra Ressourcecentret ind for at give jer medblik på jeres praksis og jeres evalueringsarbejde.

 

 

  1. Forældresamarbejde (0-18 år)

”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab”

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen ved den rette farve:

Behov for ny/ændret indsats

  • Der er ikke iværksat nogen særlige tiltag for at styrke forældresamarbejdet i institutionen
  • Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med forældresamarbejde

Tilpasning af indsats

  • Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med forældresamarbejde, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde
  • Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med forældresamarbejde
  • Det er defineret hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab

Vedligeholdelse af indsats

  • Det er defineret, hvordan de forstår og praktiserer forældrepartnerskab
  • Der har gennem det sidste år været særligt fokus på forældresamarbejdet – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
  • Der er taget stilling til den didaktiske metode(r), der anvendes i forældresamarbejdet
  • Det er defineret hvilke værdier institutionen bygger sit forældresamarbejde på
  • Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens forældresamarbejde
  • Institutionens arbejde med forældresamarbejde ses i praksis
  • Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres forældresamarbejde gør for børnene

 

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor forældresamarbejde: 

Unaturligt skift – belægning – tomme pladser – klager – underretninger – hjemmeside – info/dokumentation – forældresamtaler – 3mdr samtaler – socialrådgiver/SOS – tilfredshedsundersøgelser – forældreråd/bestyrelse – samarbejdstiltag

 

Anbefaling:

Vurdering af indsats: Forældresamarbejde Vedligeholdelse af indsats

Sammenfatning:

I formålet for pejlemærkerne, er beskrevet at pejlemærkerne skal være afsæt for, hvordan man vil formulere og praktisere sin pædagogik og den enkelte institution skal forholde sig til og arbejde med de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

 

KKFOén har beskrevet hvordan der arbejdes med dette pejlemærke.

Der er et stærkt fagligt fokus blandt medarbejderne og ledelse og en organiseringen i dagligdagen, der sikre indsatsen omkring arbejdet dette pejlemærke.

Der er et tæt samarbejde mellem lærer og primærpædagog omkring den enkelte klasse.

Forældrene kender den primærvoksne og ved at denne primærperson kan kontaktes ift. barnets trivsel i skole og fritid.

Primærpædagogerne er dagligt opmærksomme på at skabe mulighed for en snak med forældre, når f.eks børnene møder ind i skole eller KKFO.

Primærpædagogerne er de gennemgående voksne i løbet af børnenes skoledag, er det som regel dem der bedst kan give et helhedsbillede af børnenes skoledag.

 

Der er en fast struktur for afholdelse af forældremøder, der er deltagelse i skole/hjemsamtaler samt sociale arrangementer. Der er fokus på den gode opstart, når børnene starter i skole/ KKFO.

 

Anbefaling:

  1. Fastholdelse af organisering, struktur og fagligt fokus ifht. arbejdet med dette pejlemærke.
  2. Inddrag forældrene i en undersøgelse af hvad der er vigtig og relevant viden for dem set ifht. den.
  3.  En evaluering af det samlede arbejde med forældresamarbejde jf. de reviderede mål og pejlemærker
  4. Inviterer relevante personer fra Ressourcecentret ind for at give jer medblik på jeres praksis og jeres evalueringsarbejde.

 

  1. Sammenhæng og overgange (0-18 år)

”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Behov for ny/ændret indsats

  • Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke arbejdet med overgange og sammenhænge
  • Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvordan institutionen arbejder med overgange og sammenhænge

Tilpasning af indsats

  • Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst med overgange, men det ses ikke som en del af det daglige pædagogiske arbejde
  • Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af hvordan man i institutionen vil arbejde med overgange og sammenhæng
  • Der er etableret en samarbejdsaftale jf. beslutningen i ’Stærkt samarbejde’

Vedligeholdelse af indsats

  • Der har gennem det sidste år været særligt fokus på sammenhænge og overgange – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
  • Det er blevet defineret hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange på
  • Det er gennem metodiske overvejelser sikret, at alle børn får et ord med på vejen
  • Der er lagt strategier for afgiver og modtager perspektivet i forbindelse med gode overgange
  • Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med overgange
  • Institutionens arbejde med sammenhænge og overgange ses i praksis
  • Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres med sammenhæng og overgange gør for børnene, f.eks. hvordan samarbejdsaftalen for ’Stærkt samarbejde’ dør en forskel for børnene.

 

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor sammenhænge og overgange: 

Antal leverede overdragelsesskemaer – videns overdragelse /udsatte børn – overgangs procedurer internt/eksternt – stærkt samarbejde/samarbejdsaftalen – børneperspektiv/voksenperspektiv

 

Anbefaling:

Vurdering af indsats: overgange og sammenhæng Vedligeholdelse af indsats

Sammenfatning:

I formålet for pejlemærkerne, er beskrevet at pejlemærkerne skal være afsæt for, hvordan man vil formulere og praktisere sin pædagogik og den enkelte institution skal forholde sig til og arbejde med de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

 

KKFOén har beskrevet hvordan der arbejdes med dette pejlemærke.

Der er et stærkt fagligt fokus blandt medarbejderne og ledelse og en organiseringen i dagligdagen, der sikre indsatsen omkring arbejdet dette pejlemærke.

Der arbejdes målrettet med sammenhænge og overgange i børns liv.

Både gennem dagligdagen og ved overgangen fra institution til skole.

KKFOén skal i samarbejde med klubben i Støberigade 3 lave en procedure for at sikre den gode overgang fra KKFO til klub.

 

Skolen/ KKFOén er en del af stærkt samarbejde med områdets institutioner.

 

Anbefaling:

  1. Fastholdelse af organisering, struktur og fagligt fokus ifht. arbejdet med dette pejlemærke.
  2. Udarbejde en god procedure for overgangen til klub.
  3. En evaluering af det samlede arbejde med overgange og sammenhæng jf. de reviderede mål og pejlemærker
  4. Inviterer relevante personer fra Ressourcecentret ind for at give jer medblik på jeres praksis og jeres evalueringsarbejde.

 

 

  1. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogi­ske praksis (0-18 år)

”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold”

Der tages udgangspunkt i nedenstående eksempler i dialogen, for at kunne placere institutionen i den rette kategori:

Behov for ny/ændret indsats

  • Der har ikke været iværksat nogen særlige tiltag for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis
  • Det er ikke beskrevet/taget stilling til, hvilke metoder, der arbejdes ud fra

Tilpasning af indsats

  • Der arbejdes systematisk/metodisk bevidst i det daglige arbejde
  • Der har været mindst en fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af de metoder og den systematiske tilgang man anvender/ønsker at anvende

Vedligeholdelse af indsats

  • Der har gennem det sidste år været særligt fokus på specifikke metoder/systematikker – f.eks. gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling mv. og personalet har anvendt/delt viden i personalegruppen
  • Der er evalueret eller planlagt en evaluering af institutionens arbejde med specifikke metoder
  • Institutionen har lagt en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis
  • Metoder genfindes tydeligt i institutionens daglige pædagogiske arbejde, samt afspejles i institutionens indretning 
  • Refleksionerne er gjort synlige internt ift. Medarbejdere og eksternt ift. forældrene
  • Institutionen kan beskrive hvilken forskel deres systematiske/metodiske arbejde gør for børnene

 

Eventuelle kvantitative data om institutionens resultater indenfor refleksion og systematik i praksis: 

Omfanget af faglig kompetenceudvikling for personalet– KiU1+2 – aktionslæring – praksisfortællinger – SMTTE – Sign of Safty – Marte Meo – refleksionsfællesskaber – logbøger for klub – 4/velfærdsledelse – viden om metoder og ibrugtagning

 

Anbefaling:

Vurdering af indsats: overgange og sammenhæng Vedligeholdelse af indsats

Sammenfatning:

I formålet for pejlemærkerne, er beskrevet at pejlemærkerne skal være afsæt for, hvordan man vil formulere og praktisere sin pædagogik og den enkelte institution skal forholde sig til og arbejde med de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

 

KKFOén har beskrevet hvordan der arbejdes med dette pejlemærke.

Der er et stærkt fagligt fokus blandt medarbejderne og ledelse og en organiseringen i dagligdagen, der sikre indsatsen omkring arbejdet dette pejlemærke.

 

Der arbejdes fokuseret med refleksion og metodisk systematik og der er en struktur i form af forskellige mødefora, der understøtter dette arbejde.

Der er en struktur for refleksion og evaluering af den pædagogiske praksis ligesom videns deling prioriteres.

Der arbejdes i kompetenceteams, hvor der diskuteres og planlægges for at sikre og understøtte, at der arbejdes bevidst ud fra denne refleksive og anerkendende tilgang.

Der er udarbejdet et årshjul, der beskriver de forskellige temaer der arbejdes med hen over året.

Der arbejdes med forskellige mødefora.

 

Anbefaling:

  1. Fastholdelse af organisering, struktur og fagligt fokus ifht. arbejdet refleksion og metodisk systematik.
  2. En evaluering af det samlede arbejde med refleksion og systematik jf. de reviderede mål og pejlemærker
  3. Inviterer relevante personer fra Ressourcecentret ind for at give jer medblik på jeres praksis og jeres evalueringsarbejde.

 

  1. Opfølgning (0-18 år)

Opfølgning – her kan den pædagogiske konsulent notere særlige forhold, aftaler der er indgået eller lignende

Se anbefalinger

 

  1. Konklusioner fra tilsynsdialogmødet (0-18 år)

Her anfører den pædagogiske konsulent pointerne fra tilsynsdialogmødet

 

  1. 0 pejlemærker i kategorien Behov for ny/ændret indsats
  2. 0 pejlemærker i kategorien Tilpasning af indsats
  3. 6  pejlemærker i kategorien Vedligeholdelse af indsats