Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen I Sydhavnens logo
Mobil menu

Referat april 2019

Skolebestyrelsesmøde Skolen i Sydhavnen 

Onsdag den 3. april 2019 kl. 17-19 i personalets lounge  

Deltagere:  

Caroline Norén Stevns, Formand (Mødeleder)  

Helene, Næstformand 

Sarah Crone, Næstformand  

Signe Kragelund Schmidt, Forældrerep.  

Ditte Bjerregård, Forældrerep.  

Tenna Bekker, Forældrerep.  

Marianne Røder Pedersen, Forældrerep.  

Jannie Valentin, Medarbejderrep., lærer  

Torben Daniel Troelsen, Medarbejderrep. Pædagog  

Mette Marie Knudsen, Forældrerep. Sup. 

Lars Ellebæk Harboe Forældrerep. Sup.  

Morten Biering, Skoleleder  

Line Rask, Afdelingsleder, Referent   

 

Afbud:  

Louise Slothuus Pedersen, Forældrerep., Sup. 

Lotte Schultz, Souschef 

 

Dagsorden:  

Referat:  

  1. Nyt fra elevrådet 10 min 

  1. elevrådsformanden beretter om sidste møde i elevrådet og hvad der ellers er på dagsordenen fra elevernes side. Punktet indeholder orientering og inspiration til skolebestyrelsen.  

10 min. 

Afbud. Der er elevrådsmøde på fredag 8/4. 

  1. Udeskole/genhusning/pavilloner 

  1. Information og orientering om hvor vi er nu 

  1. Evt. planlægning af stormøde eller ny kommunikation 

20 min  

Formanden informerer om det møde med økonomiforvaltningen den 15/3-19 omkring forsinkelsen af pavillonerne. 

Ledelsen fik opbakning fra bestyrelsen til at udpege de klasser der skal være i busløsningen i perioden frem til efterårsferien. Bestyrelsen og forvaltningen har lavet nyhedsbreve til forældrene som er blevet lagt på opslagstavlen på intra i uge 13. Der har været begrænset med respons indtil nu. 

 

Morten informerer om, at det er besluttet at det er de klasser der skal i pavillon, som også får muligheden for at komme ud i udeskole. 

Alle lærerne der har de berørte årgange har modtaget det positivt og ser gode muligheder i at have busser til rådighed. Det giver mange spændende undervisningsmuligheder. 

Der var to scenarier i spil som genhusning/udbusning i det oplæg direktørerne kom med 15/3. Fuld skoledag på Bispebjerg Skole eller brug af lokaler på Tove Ditlevsen skole og forskellige muligheder i byen. 

Lærerne var hurtigt helt enige om, at tilbuddet omkring genhusning på Bispebjerg Skole ikke var relevant for os. De valgte den model, hvor der gøres brug af lokaler på TDS og forskellige tilbud i Åben Skole. Dog med betænkelighed fra lærerne fra 9. klasse, hvor det besluttet, at 9. klasse skal blive på SIS og have deres faste tilhørssted i faglokalerne i stueetagen. Det er besluttet at kommende 6., 7., 8. og 9. klasse der skal være i Pavilloner og dermed også bus. Der er allerede nu lavet faste aftaler med forskellige tilbud omkring Energi&Vand, Københavns Naturcenter, Øresundmiljøskolen. Derudover kommer der tilbud om diverse kulturmuligheder. Det er disse muligheder som lærerne tager afsæt i, i deres planlægning af den udeundervisning som 6.-8. klasse får. 

 

Kommunikation: 

Morten sender Kommunikation omkring hvilke klasser der skal afsted og hvorfor det er dem. 

 

Q&A fra forvaltningen sendes ud sammen med brevet 

 

Er der behov for at der holdes et stormøde? Det skal være et møde om forsinkelsen der skal stilles mulighed for. 

 

Der forventes at afholde et forældremøde, hvor lærerne præsenterer hvad der skal ske i ugerne. Det kan have forskellige scenarier. Hvis lærerne skal præsentere programmet, så er det vigtigt det sker på en platform, hvor der ikke skal brokkes over situationen, da den nu engang er som den er og lærerne og ledelsen arbejder med at give de bedste muligheder for eleverne i den givne situation. 

 

Der er blevet lovet fra forvaltningen at de vil lave en anskuelighed over processen, som kan hænges op på skolen 

 

Ud over at være optaget af, at der kommer gode læringsmuligheder og undervisning til eleverne i den givne situation uden faste lokaler, så er vi også opmærksomme på de muligheder som personalet har og får for at kunne forberede og planlægge det, der skal ske. 

 

Den TaskForce vi er blevet lovet til at komme og få færdiggjort udeståender på nuværende og ibrugtagne bygning afventer vi fortsat at høre fra. Vi er blevet stillet i udsigt, at skal lede arbejdet med at sørge for at nuværende bygning kommer over dens børnesygdomme. 

 

  1. Pause 

 

15 min. 

Mad. 

  1. Timefordelingsplan. 

  1. Dette er ifølge årshjulet tilbagevendende. Bestyrelsen tager stilling til hvilke fag der skal være inden for lovgivning og økonomi 

  1. Lærerne ønsker at ændre på pause og understøttende undervisning, dette fremlægges af TR 

30 min 

 

Ad a) 

Der er i forhold til timefordelingsplanen ikke de store ændringer. Det nye er, at kommende 7. klasse skal have et toårigt valgfag, hvor de skal til eksamen når de kommer i 8. klasse. Kommende 8. og 9. klasse har ikke den model og får valgfag, som vi har gjort hele tiden. 

 

I forhold til timefordelingsplanen prioriteres svømning i 0. klasse for at få vandkendskab. 2. og 4./5. klasse får svømmeundervisning. Bestyrelsen er undrende over, at der er blevet skåret budgetmæssigt på svømmeundervisningen. Der er skåret på bevillingerne og bestyrelsen har ikke fået de svar der tidligere er stillet omkring vandsikkerhed. Bestyrelsen ønsker at gå videre til direktionen med det spørgsmål. 

 

Der spørges om der kan skæres ned på noget af undervisningen, så der kan komme kortere skoledage. Det forventes, at det bliver nemmere at ansøge om muligheden for at forkorte dagene, men det kommer til at ske på bekostning af den understøttende undervisning. Der vil kunne skæres ned med 0,5 time dagligt i indskolingen, der er ikke sat tal på for mellemtrin og udskoling endnu. 

 

Der efterlyses et bredere billede af, hvilke valg der skal træffes fra bestyrelsen. Bestyrelsen ønsker et mere uddybende bilag omkring timefordelingen tilsendt forud for at beslutningen og gennemgangen skal på dagsordenen. 

 

Ad b)  

Lærernes tillidsmand præsenterer forslag fra lærerne om det er muligt at Spisning i Madskolen konverteres om til Understøttende undervisning. Det betyder at det break, der er nødvendig for børnene om formiddagen ikke går fra undervisningen, men bliver en reel pause som børnene kan holde. Spisesituationen er for børnene ikke en pause ud fra lærernes vurdering, da børnene er i en læringssituation. 

 

Bestyrelsen skal beslutte om der ugentligt skal bruges 2,5 time af den understøttende undervisning på den undervisning der er i forbindelse med det pædagogiske måltid. Der er lavet principper for den understøttende undervisning tidligere. Skal de principper ændres, hvis det besluttes? 

 

Bestyrelsen er lydhøre overfor forslaget, men ønsker at det undersøges, hvad det betyder for fleksibiliteten i den daglige planlægning af undervisningen. Det skal undersøges om der kan differentieres i forhold til de ældste og yngste elever. Pædagogerne er ikke hørt i forhold til dette forslag. 

Bestyrelsen vil gerne se nogle scenarier inden der træffes beslutning. Det kommer på som punkt til næste dagsorden. 

 

  1. Økonomi  20 min 

 

Udsættes til næste møde. 

  1. Aula – det nye Intra   

  1. Vi skal planlægge hvordan vi arbejder med principper for Aula i bestyrelsen. 

10 min 

 

Der er mulighed for at skolebestyrelsen kan komme på AULA før de øvrige forældre. Det er for at bestyrelsen kan have mulighed for at se om hvordan skolen skal arbejde med Aula. Det er skolebestyrelsen der skal lave principperne for aula. 

Skal bestyrelsen holde en 1,5 times workshop omkring aula?  Ja!: 9/5 kl. 16.30 - 20.30 - mødet den 9/5 forlænges. 

 

Caroline og Sarah deltager i oplæg på Toftegårds Plads med Marie Akselvold 27/5 omkring skole-hjem-samarbejdet og kommunikation. 

  1. Nyt fra:  

  1. Nyt fra medarbejdere 10 min 

  1. Nyt fra ledelsen 10 min 

  1. Nyt fra formanden 10 min 

 

Nyt fra medarbejderne: 

Pædagogerne har ligesom lærerne lagt et stort arbejde i at lave elevplanerne i Meebook. Det er vigtigt at bestyrelsen ved, at pædagogerne bruger det aktivt også i forhold til det arbejde de laver i forbindelse med børnenes fritidsdel. 

 

Glemmetøj er et stort problem. Der er i indeværende leveret 30 sække med tøj til genbrug. Husk at skrive navn i tøjet, barnet kan få det tilbage i stedet for at det kommer til Røde Kors. 

 

Der er teamfordeling i øjeblikket, det betyder der er blevet afholdt MUS og at der er nogle møder omkring Team og fagfordelingen. 

 

Det der skulle på fra ledelsen er: 

  • Trivselsmålingerne 

  • Kvalitets- og supportsamtalerne 

  • Indskrivninger til 0. klasse 

  1. 7 . Evt.: Skal indgives inden mødet starter  

  

  1. Næste Bestyrelsesmøde:  9/5-2019 kl. 16.30-20.30! 

 

  

Mange hilsner  

Morten