Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen I Sydhavnens logo
Mobil menu

Princip for kommunikation og skolehjemsamarbejde

Indledning

Dette dokument beskriver kommunikation og samarbejde mellem skole og hjem, samt skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet.

Dette deles op i 2 afsnit:

  • Kommunikation og samarbejde mellem skole og hjem.
  • Møder til understøttelse af skolehjemsamarbejdet

Principperne tager udgangspunkt i skolens værdier:

  • Dedikerede fællesskaber
  • Innovativ læring
  • Medskabelse

Det gælder for princippet at:

  • Skolens ledelse udarbejder retningslinje for implementering af princippet med medarbejderne.
  • Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.
  • Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper samt Folkeskoleloven og kommunens mål og rammer.

Kommunikation og samarbejde mellem skole og hjem.

Formål:

Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.

Derudover skal princippet sikre god kommunikation mellem alle brugere af Skolen i Sydhavnen med udgangspunkt i skolens værdi om dedikerede fællesskaber.

Alt kommunikation giver mest mening, når den foregår mellem den, og de, der ved mest, om det der kommunikeres om. Kommunikationen tager derfor udgangspunkt i dem, der er tættest på emnet.

Mål:

  • På Skolen i Sydhavnen arbejder alle forældre, elever, personale og ledelse sammen ud fra en forståelse om, at god kommunikation er afgørende for dedikerede fællesskaber.
    • Klassens pædagogiske personale sikrer, at forældrene har indblik i børnenes hverdag.
    • Alle forældre er bevidste om, at engagement i deres barns skolegang er afgørende for barnets læring og trivsel.
    • Forældre orienterer om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.
  • Kommunikationen mellem skole og hjem opleves af alle parter som anerkendende, åben og respektfuld.
  • Der informeres om skolens dagligdag i en form der gør, at forældrene kan følge med.
    • Klassens pædagogiske personale informerer om klassens dagligdag og program.
    • Skolens ledelse informerer om overordnede temaer og aktiviteter hen over året.
  • Alle forældre og pædagogisk personale kender skolens retningslinjer for, hvem de skal kontakte i forskellige situationer.
    • Ledelsen sikrer, at oplysningerne er tilgængelige og opdateret. Der meldes jævnligt ud, hvor de kan findes.
  • Aula bruges til korte informative beskeder.
    • Til skolerelateret information – ikke til debatter.
    • Anmodning om fritagelse for undervisning.
    • Ved henvendelse til skolen på Aula kan der forventes svar inden for 3 arbejdsdage.
  • Ved bekymring eller konflikt sikres en god kommunikation ved at tale sammen.
    • Telefonisk henvendelse benyttes til akutte beskeder.
    • Personlig samtale benyttes til samtale om opstået bekymring og konfliktløsning. Nødvendig viden deles med resten af klasseteamet.
    • På Aula kan man bede om en samtale.
    • Forældrene kontakter altid først og fremmest barnets nærmeste pædagogiske personale.
    • Det pædagogiske personale kontakter forældrene, hvis de har bekymring om deres barn eller barnet har været involveret i en alvorlig konflikt. Hvis det vurderes nødvendigt, informeres andre relevante forældre om en given hændelse.
  • Skolen har principper for kontaktforældre.
  • Skolebestyrelsen informerer om deres arbejde med referater fra møderne, der lægges på skolens hjemmeside.
    • Skolebestyrelsen kan kontaktes på Aula.
    • For at inddrage flere forældre i arbejdet omkring skolebestyrelsen holder bestyrelsen 2 årlige kontaktforældremøder.
    •  

Møder til understøttelse af skolehjemsamarbejdet

Princip for skole-hjem-samtaler og forældremøder

Formål:

Princippet for skole-hjem-samtaler og forældremøder skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling samt den sociale og dannelsesmæssige udvikling i de sociale sammenhænge i klassen.

Forældrene tilstræber at deltage i de faglige og sociale arrangementer på skolen.

Mål forældremøder:

  • Der afholdes minimum 2 forældremøder årligt
    • Ekstramøder kan aftales efter behov.
  • Forældremøderne er en fælles ramme for forældre og det pædagogiske personale, hvor der kan aftales og drøftes rammer for den enkelte klasse.
    • Dagsordenen laves derfor i fællesskab med kontaktforældrene.
    • På minimum et forældremøde årligt drøftes og aftales, hvordan der kommunikeres om klassens hverdag. Her kan man med fordel vælge kontaktforældre.
    • Det aftales, hvordan det pædagogiske personale informerer om kritiske situationer.

Mål skolehjemsamtaler:

  • Der afholdes minimum 2 skolehjemsamtaler årligt
    • Ekstra samtaler kan etableres efter behov.
  • Skolehjemsamtaler inddrager barnet i videst muligt omfang, så barnet forstår samarbejdet mellem skole og hjem.
  • Skole-hjem-samtaler sikrer dialog mellem det pædagogiske personale og forældre i forhold til fastsættelse og opnåelse af målene for barnets faglige og sociale udvikling.
    • Det pædagogiske personale udsender et skriftligt grundlag for samtalen i tilpas god tid, så forældrene kan bruge det som forberedelse til skole-hjem-samtalen sammen med barnet.

Forældrene forbereder sig sammen med barnet til samtalen.