Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen I Sydhavnens logo
Mobil menu

Principper for vikardækning

Princip for vikardækning

Indledning

Skolens ledelse har ansvaret for at varetage vikardækning, samt at sikre relevant introduktion af vikarer til skolen og rollen som vikar. Skolens ledelse har i samarbejde med de involverede lærere ansvar for at sikre relevant kommunikation til elever og forældre om vikardækning.

Overordnet formål med princippet

Princippet skal sikre, at vi opnår en høj kvalitet i vikardækningen på Skolen i Sydhavnen. På Skolen i Sydhavnen ønsker vi vikartimer, som eleverne trives i, med fokus på positiv klasseledelse og vi ser hellere bevægelse i vikartimerne frem for filmvisning. Vi har et overordnet mål om, at elevernes vikartimer varetages af fagligt kvalificeret personale, der tager udgangspunkt i elevernes læringsplaner for at sikre kontinuitet i undervisningen.

  • Skolen tilstræber klasseledelse i overensstemmelse med skolens værdigrundlag og menneskesyn i undervisningen ved vikardækning.
  • Skolen tilstræber et højt fagligt niveau i undervisningen ved vikardækning og ansætter fortrinsvis vikarkorps, der har interesse indenfor lærerfaget og klasseledelse.
  • Skolen tilstræber, at vikardækning så vidt muligt foretages af en lærer, eleverne kender i forvejen.
  • Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær.
  • Skolen tilstræber, at undervisningen følger en plan udarbejdet af den faste lærer ved planlagt fravær.

Ledelsens ansvar

  • Ledelsen ansætter kvalificeret personale til vikardækningen og sikrer en relevant introduktion af vikarer til Skolen i Sydhavnen, herunder værdigrundlag og menneskesyn.
  • Ledelsen sikrer, at der ligger relevant tilgængeligt vikarmateriale, som vikarerne kan lade sig inspirere af, hvis der ikke ligger fagligt materiale fra underviseren.
  • Ledelsens sikrer, at elevernes oplevelse af skolens vikardækning bliver hørt via elevrådet to gange årligt.

Personalets ansvar

  • Ved planlagt fravær tilstræber underviseren at forberede og videreformidle undervisningsmateriale til vikaren.
  • Underviseren tilstræber at modtage feedback fra vikaren efter endt undervisning.
  • Underviseren tilstræber at modtage feedback fra sine elever efter vikardækning.
  • 6. til 9. klasse kan sættes til at arbejde selvstændigt med en opgave i klassen/på skolens område med nabotilsyn. I de tilfælde, hvor det giver mening, kan eleverne sendes hjem med opgaver (ydertimer) – dette gælder dog ikke 6. klasse.

Skolebestyrelsens ansvar

  • Skolebestyrelsen fører tilsyn med princippet hvert 2. år.

 

Princip godkendt på skolebestyrelsesmøde d. 14-12-2020